Den store leverikte, på latin Fasciola hepatica, er en parasitisk fladorm (ikte), som inficerer drøvtyggere og flere andre pattedyr, inklusive mennesket. Den seneste danske undersøgelse viser, at mere end hver fjerde danske kvægbesætning har leverikter, og antallet er stigende. Årsagerne til stigningen er ikke afgjort, men klimaforandringer og ændret arealanvendelse i landbruget med mere afgræsning af våde jorde, hvor leveriktens mellemvært pytsneglen trives, kan være blandt de forklarende faktorer.   

Leverikten kan hos kvæget bl.a. medføre blodmangel og afmagring. Leverikter bør derfor tages alvorligt, og infektionen kan desuden føre til betydelige økonomiske tab, blandt andet pga. reduceret mælkeydelse, nedsat tilvækst, og fordi en inficeret lever kasseres.             

Der mangler opdaterede epidemiologiske data og relevante rådgivningsværktøjer for kontrol under danske forhold - derfor sætter denne undersøgelse udarbejdet af Nao Takeuchi-Storm fra Københavns Universitet fokus på at undersøge den nuværende status af leverikteinfektion (fasciolose) i dansk malkekvæg samt at udvikle praktiske retningslinjer for kontrol af leverikteinfektion på besætningsniveau.      

Antistoffer i mælken tyder på infektion

Studiet viser, at påvisning af antistoffer i tankmælk hænger sammen med det relative antal af inficerede køer i besætningerne. Dette betyder, at påvisning af antistoffer i tankmælk er en god besætningsdiagnostisk metode hos malkekvæg og er særlig velegnet til at monitorere forløbet af kontrol-programmer. Analysen viser desuden, at mælkeproduktionen er markant reduceret på grund af leverikteinfektion (ca. 6%), og at de unge dyr på våde områder udgør den væsentligste risikogruppe. 

Mellemværten, ”Pytsneglen”, fundet i et drikketrug til kvæg på Nordsjælland. Foto: Anna-Sofie Stensgaard 

Leverikteinfektion bør aktivt kontrolleres  

De nye data viser tydeligt, at leverikteinfektion aktivt bør kontrolleres i danske malkekvægbesætninger for at fremme sundhed og begrænse tab i mælkeydelse. Inficerede kælvekvier bør ikke indgå i malkeflokken og reinfektion af malkekøerne bør forhindres. Dette kan ske ved anvendelse af ormemiddel kombineret med en strategi for afgræsning.

På nuværende tidspunkt afhænger kontrolstrategier for leverikter i høj grad af effektive ormemidler. Andre kontrolmuligheder er begrænsede, hvis tørre (ikte-frie) arealer ikke er tilgængelige på bedriften. Ormemiddelresistens hos leverikter er dokumenteret i udlandet, og derfor er der behov for yderligere forskning med henblik på at vurdere effekten af den optimale strategi for anvendelse af ormemidler, herunder belyse mulig forekomst samt risiko for udvikling af ormemiddelresistens i danske populationer af leverikter.

Ydermere er flere studier nødvendige for at undersøge den konkrete årsagssammenhæng og mekanismerne mellem fasciolose og nedsat mælkeproduktion, hvor et komplekst samspil mellem alder, immunitet og andre samtidige infektioner menes at have betydning.