De ældste, de største, de sureste og de sødeste

Til årets æbleudstilling på Pometet 27. september lægges der vægt på ekstremer inden for æbler. Deltag i rundvisningerne og få desuden en orientering om, hvad der foregår i frugt- og bærforskningen lige nu.

Arrangementet på Pometet består af rundvisninger og foredrag om dyrkning af bær, æbler og vin, og hvordan man undgår sygdomme og svampeangreb.

På dagen præsenteres resultater fra BeeFarm, ProtecFruit og EcoOrchard, som alle er ICROFS-koordinerede projekter.

Akademisk medarbejder Maren Korsgaard fra ProtecFruit fortæller om sunde æblesorter til haven, og om hvordan man forebygger æbleskurv og den nye æblesygdom "æbleøjeplet". Rundvisningerne foregår mellem kl 10.00 og 14.00 og er af 30 minutters varighed.
Læs mere om ProtecFruit

Sammen med lektor Lene Sigsgaard fra projektet EcoOrchard kan du blive klogere på blomsters betydning for insekters regulering af skadedyr i æbler. Hør mere om, hvilke blomsterblandinger du kan så for at tiltrække nyttige insekter. Rundvisningerne starter kl. 11.15 og slutter kl. 13.45. Selve turen er af 20 minutters varighed.
Mere om EcoOrchard

Vilde bier i Danmark og resten af Europa er i tilbagegang, hvilket betyder forringet dyrkningssikkerhed for insektbestøvede afgrøder og manglende bestøvning af vilde planter.
Besøg lektor Vibeke Langes stand og hør om bier og biodiversitet. Vibeke er koordinator af projektet BeeFarm, hvor det overordnede formål er at give økologiske og konventionelle landmænd bedre mulighed for at vurdere kvaliteten af deres bedrift som levested for vilde bier.
Få mere viden om BeeFarm


Åbent hus arrangementet foregår på Pometet – Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Adresse: Agrovej 1, 2630 Taastrup.

Læs mere på Pometets hjemmeside

Hent programmet for dagen her


BeeFarm og ProtecFruit er del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

EcoOrchard er en del af CORE Organic Plus, ligeledes koordineret af ICROFS.