Natur og biodiversitet

Danmark er et relativt tæt befolket land, og generelt har naturen ikke meget plads i det danske landskab. Agerland, infrastrukturer og byer udgør tre fjerdedele af Danmarks areal, og heraf er 62 pct. landbrugsarealer. Arter forsvinder med stigende hast, og ca. en fjerdedel af de danske arter inden for hver artsgruppe er i dag truet af udryddelse. Mange naturtyper er desuden truede som følge af ammoniakfordampning, dræning og brug af pesticider.  

I det økologiske landbrug må der ikke anvendes syntetiske pesticider og kunstgødning - jordens frugtbarhed bevares i stedet ved brug af organisk gødning, f.eks. husdyrgødning og grøngødningsafgrøder. Fravær af pesticider og brugen af organisk gødning har en gavnlig effekt på biodiversitet i mark og marknære biotoper. 

Kravet om, at kvæg kommer på græs, og dermed tilstedeværelse af arealer med græs og urter kan også have en gavnlig effekt på den biologiske mangfoldighed. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologiske afgrøder kan til gengæld have negativ effekt på f.eks. ynglende fugle og jordbundsdyr. 

På økologiske landbrug er der i gennemsnit 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper end på konventionelle. Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme. Disse organismer bidrager til vigtige funktioner i økosystemerne som f.eks. jordens frugtbarhed og sundhed, jordstruktur, bestøvning og plantebeskyttelse. Dette er funktioner, som alle er særdeles vigtige i forhold til opretholdelse af et bæredygtigt jordbrug.

Ny forskning dokumenterer, at langvarig økologisk drift er vigtig, men også at andre forhold som ikke er en del af det økologiske regelsæt er vigtige for at opnå væsentlige forbedringer af biodiversiteten f.eks. plads til natur og lavere dyrkningsintensitet.    

Det er videnskabeligt dokumenteret, at øget diversitet giver øget funktionalitet i form af bl.a. bedre bestøvning og regulering af skadedyr og plantesygdomme, men potentialet for forbedring af biodiversiteten på de økologiske bedrifter udnyttes ikke fuldt ud i dag.  


 

Relevante forskningsprojekter i regi af ICROFS:

> Organic+ - målretter biodiversitetsvenlige tiltag og dokumenterer effekter på biodiversitet i økologisk produktion.

> StripCrop - arbejder for at økologiske landmænd kan træffe kvalificerede beslutninger med henblik på at øge biodiversiteten og samtidig øge robustheden af afgrøderne og fastholde udbytterne.

> SustainOrganic - kortlægger de mest gængse fødevarers påvirkning på miljøet ud fra livcyklusanalyser - herunder også effekter på biodiversitet.  

Afsluttede projekter:
BeeFarm - gav økologiske og konventionelle landmænd mulighed for at vurdere kvaliteten af deres bedrift som levested for vilde bier og dermed gøre det muligt for dem at handle proaktivt for at forbedre biernes vilkår.  

> EcoServe - arbejdede for at øge plantebiodiversiteten i græsmarken og markant forbedre økosystem funktioner og services i kæden natur-landmand-forbruger og for samfundet, og herigennem også øge markedsværdien af økologiske produkter.  

> Refugia - effekten af økologisk jordbrug med varierende driftsintensitet på naturen blev undersøgt med henblik på at belyse, i hvilket omfang økologisk jordbrug fungerer som refugium for biodiversitet. 


FORSKNING, UDVIKLING OG RÅDGIVNING BØR OMFATTE:

• Udvikling af metoder til vurdering af natur- og biodiversitetsbidrag på bedriften og kortlægning af begrænsende forhold.

• Dokumentation af betydningen af biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften, bl.a. optimering af skala i tid og rum.

• Udvikling af incitamenter, der får landmænd til at fremme biodiversiteten.

• Udvikling af koncept for ”landmanden som naturplejer,” som kan fremme hensynet til biodiversiteten.

• Undersøgelse af potentialet for at integrere biodiversitetshensyn i fremtidige økologiske produktionssystemer.