Miljø

Økologisk produktion bygger bl.a. på principper om begrænset anvendelse af eksterne input af ikke-fornybare ressourcer og genanvendelse af organiske affaldsprodukter, og der er specifikt krav om flerårige sædskifter med bælgplanter og grøngødningsafgrøder. Let omsættelige mineralske handelsgødninger, syntetiske aminosyrer og pesticider må ikke anvendes, og der må ikke anvendes foder baseret på GMO. Endvidere skal husdyrene på græs en stor del af året og dagligt tilbydes grovfoder.

For at opnå økologistøtte må landmanden fra 2015 højst tilføre husdyrgødning svarende til 100 kg udnytteligt kvælstof (N) pr. ha. Der kan gives højere tilskud ved tilførsel af max. 60 kg udnytteligt N pr. ha. Økologisk landbrug kan beskytte grundvand, overfladevand og natur mod pesticidforurening.

Den økologiske mælkeproduktion, som udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion og beslaglægger ca. 70.000 hektar, har lavere N-udvaskning end konventionel mælkeproduktion bl.a. på grund af lavere husdyrtæthed og N-tilførsel og kan derfor medvirke til at reducere nitrat i grundvand og overfladevand. Endvidere har økologiske bedrifter et mere alsidigt sædskifte med en større andel af kløvergræs og lignende, hvilket medvirker til at opretholde indholdet af organisk stof i jorden og dermed dyrkningsegnetheden – især af kulstoffattige lerjorde.

Økologiske planteavlsbedrifter inkl. frilandsgartnerier har en kvælstofudvaskning pr. ha. på niveau med konventionel produktion, mens økologiske svinebrug ligger højere end konventionelle bedrifter bl.a., fordi der er punktbelastning fra frilandsproduktionen af grise. Ammoniakfordampningen fra økologiske slagtesvinestalde er højere end fra konventionelle, dels på grund af større arealkrav pr. dyr og dermed større ammoniakfordampning, og dels fordi foderet har et højere indhold af kvælstof, da der ikke må anvendes syntetiske aminosyrer, hvorfor aminosyre-sammensætningen ikke er optimal.

Økologisk jordbrug er bedre til at recirkulere næringsstoffer inden for bedriften end konventionelle, men bidrager mindre til recirkulering af organiske affaldsstoffer fra byerne fordi der er strenge krav til kvaliteten af ikke-økologiske gødninger og jordforbedringsmidler.


Relevante forskningsprojekter:


> HighCrop

En bæredygtig udvidelse af den økologiske produktion kræver højere og mere stabile udbytter i planteproduktionen. Denne udfordring skal løses samtidig med, at importen af konventionel husdyrgødning udfases, og miljøpåvirkningen reduceres væsentligt. Det er netop, hvad projektet HighCrop har søgt at finde løsninger på. 

> RowCrop

Projektet vil udvikle det videnskabelige grundlag for forbedret kontrol af aggressive en- og flerårige ukrudtsarter i et rækkedyrkningssystem og for dyrkning af mere produktive N-fikserende efterafgrøder til øget N-forsyning af afgrøderne. 

> MultiChick

Projektet retter blandt andet fokus på nye fodringsstrategier i de eksisterende systemer, samt mod udvikling af nye systemer, hvor nye kyllingetyper integreres i produktionen af træ-/ energiafgrøder, så der opnås reduceret N-udvaskning.

> pECOSYSTEM

I de nuværende økologiske systemer er klima- og miljøbelastningen ikke væsentlig forskellig fra konventionel produktion. Projektet undersøger et nyt produktionskoncept baseret på integreret produktion af træbiomasse og frilandssvin, hvor smågrisene går på friland sammen med soen i en længere periode og slutfedes i et nyt staldkoncept uden befæstet udeareal. 

> DoubleCrop

I DoubleCrop søger man udvikle og implementere nye intensive økologiske dyrkningssystemer til rækkeafgrøder med højere diversitet og udnyttelse af ressoucer. Målet er at standse brugen af konventionel gødning og mindske den negative påvirkning af miljøet gennem tab af næringsstoffer, mens produktiviteten øges.  


Relevante kontaktpersoner:


John E. Hermansen (AU)

Jørgen E. Olesen (AU)

Lars Munkholm (AU)

Marianne Bruus (AU)

Jørgen Eriksen (AU)

Hanne Lakkenborg Kristensen (AU)

Hanne Damgaard Poulsen (AU)

 

 

FORSKNING, UDVIKLING OG RÅDGIVNING BØR OMFATTE:

• Udvikling af planteproduktionssystemer, som fastholder kvælstof i rodzonen om vinteren, og udvikling af sorter, som bedre udnytter næringsstofferne i jorden.

• Optimering af aminosyresammensætningen i foder til énmavede dyr og udvikling af staldsystemer med mindre ammoniakfordampning.

• Udvikling af behandlings- og indsamlingssystemer, som effektivt og risikofrit kan tilbageføre organiske affaldsprodukter til landbruget.

• Udvikling af robuste, konkurrencedygtige plantesorter.