Miljø

Økologisk produktion bygger bl.a. på principper om genanvendelse af organiske affaldsprodukter og begrænset anvendelse af eksterne input af ikke-fornybare ressourcer, og der er specifikt krav om flerårige sædskifter med bælgplanter og grøngødningsafgrøder. Der må således ikke anvendes syntetiske pesticider og derfor belaster det økologiske landbrug ikke vores grundvand, vandløb, søer og fjorde med pesticider og deres nedbrydningsstoffer.

Let omsættelige mineralske handelsgødninger, og syntetiske aminosyrer må ikke anvendes, og der må ikke anvendes foder baseret på GMO. Endvidere skal husdyrene på græs en stor del af året og dagligt tilbydes grovfoder. For at opnå økologistøtte må landmanden fra 2015 højst tilføre husdyrgødning svarende til 100 kg udnytteligt kvælstof (N) pr. ha. Der kan gives højere tilskud ved tilførsel af max. 60 kg udnytteligt N pr. ha. Økologisk landbrug kan beskytte grundvand, overfladevand og natur mod pesticidforurening.

Den økologiske mælkeproduktion, som udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion og beslaglægger ca. 70.000 hektar, har lavere N-udvaskning end konventionel mælkeproduktion bl.a. på grund af lavere husdyrtæthed og N-tilførsel og kan derfor medvirke til at reducere nitrat i grundvand og overfladevand. Endvidere har økologiske bedrifter et mere alsidigt sædskifte med en større andel af kløvergræs og lignende, hvilket medvirker til at binde kulstof i jorden, opretholde indholdet af organisk stof i jorden og dermed dyrkningsegnetheden – især af kulstoffattige lerjorde.

Økologiske planteavlsbedrifter inkl. frilandsgartnerier har en kvælstofudvaskning pr. ha. på niveau med konventionel produktion, mens økologiske svinebrug ligger højere end konventionelle bedrifter bl.a., fordi der er punktbelastning fra frilandsproduktionen af grise. Ammoniakfordampningen fra økologiske slagtesvinestalde er højere end fra konventionelle, dels på grund af større arealkrav pr. dyr og dermed større overflade, hvorfra der kan ske ammoniakfordampning, og dels fordi foderet har et højere indhold af kvælstof, da der ikke må anvendes syntetiske aminosyrer, hvorfor aminosyre-sammensætningen ikke er optimal.

Økologisk jordbrug er bedre til at recirkulere næringsstoffer inden for bedriften end konventionelle, men bidrager i øjeblikket mindre til recirkulering af organiske affaldsstoffer fra byerne fordi der er strenge krav til kvaliteten af ikke-økologiske gødninger og jordforbedringsmidler.


Relevante forskningsprojekter:

ClimateVeg

Det overordnede mål med ClimateVeg er at dokumentere klima- og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager og identificere forbedringsmuligheder i tæt samarbejde med store danske økologiske grøntsagsproducenter.

> DoubleCrop

I DoubleCrop søger man at udvikle og implementere nye intensive økologiske dyrkningssystemer til rækkeafgrøder med højere diversitet og udnyttelse af ressoucer. Målet er at standse brugen af konventionel gødning og mindske den negative påvirkning af miljøet gennem tab af næringsstoffer, mens produktiviteten øges.  

ENTRANCE

Formålet med projektet er at udvikle ressourceeffektive fodringsstrategier til danske økologiske slagtegrise, baseret på 100% lokalt produceret foder. Det forventede resultat er en innovativ fodringsstrategi, der opretholder eller øger fodereffektiviteten og samtidig reducerer klima- og miljøpåvirkningen.

GrainLegsGo

GrainLegsGo vil øge dyrkningen af bælgplanter (ærter, hestebønner, sojabønner, grønne bønner) til human konsum - både friske eller frosne (som grønne ærter), hvilket har både miljø- og klimamæssige fordele, samt åbner mulighed for at bidrage til den cirkulære bioøkonomi.

> GrassRotate

Fokus er sat på at øge udbyttet og foderkvaliteten til kvæg samt bestemme eftervirkning af kløvergræs og græsmarksblandinger med urter. Der vill blive foretaget en vurdering af de alternative græsmarksblaningers økonomiske og miljømæssige potentiale i et sædskifte og bedriftsperspektiv.

ORPHEUS

ORPHEUS sætter forkus på at identificere fodringsstrategier med nedsat fosfortildeling, der er baseret på en ny viden om optimal fodring af økologiske høner i henhold til deres basale calcium og fosfor behov, hvilket reducerer hønernes forforudskillelse. Det overordnede formål med ORPHEUS er at reducere fosfor i fjerkrægødning gennem en markant reduktion i foderindholdet og samtidig udvikle en ny strategi for tildeling af calcium, der sænker hønernes behov for fosfor.

> OnePlate

Gennem en forbruger- og interessentundersøgelse vil projektet bidrage til udviklingen af One-Plate konceptet, der samtidig optimeres i forhold til mindskning af klimaaftryk og miljøbelastning

> ORIGIN

Projektet vil bestemme økologiske grises fysiologiske behov for lysin i tre vægtintervaller ud fra det bedst mulige kompromis mellem produktivitet og hensyn til miljøet.

> OUTFIT

OUTFIT vil bidrage til udvikling af økonomisk bæredygtige foldkoncepter, der sikrer lave næringsstoftab samtidig med høj dyrevelfærd, biodiversitet og kulstofbinding. Projektet udvikler, demonstrerer og undersøger nye foldkoncepter med forskelligartede træer i nye designs. Projektet forventes at inspirere og understøtte flere producenter til at etablere træer i folde til gavn for dyr, miljø, klima og biodiversitet.  

> PEAS & LOVE

Målet med PEAS & LOVE er at udnytte det store potentiale i gamle ærtesorter til produktion af modne ærter til konsum. Økologiske velsmagende ærter af høj kvalitet vil blive gjort tilgængelige for forbrugerne ved at sikre en rentabel og stabil produktion for den økologiske landmand. Fra en unik samling af gamle ærtesorter vil de mest lovende, baseret på genetik, morfologi og smag, blive udvalgt.

> ProLocAL

ProLocAL sætter fokus på at erstatte importeret soja med protein fra lokalt producerede mikroalger til økologisk slagtefjerkræ og forbedre foderets samlede næringsværdi ved at supplere med protein fra bælgplanter, der kan dyrkes lokalt.

RECONCILE

RECONCILE undersøger centrale jord- og økosystemsundhedseffekter af recirkulering, og med baggrund i dette undersøges forbrugerholdninger til recirkulering fra det omgivende samfund til økologisk jordbrug, herunder hvordan forskellige måder at kommunikere om recirkulering påvirker forbrugerholdninger.  

> SustainOrganic

SustainOrganic fokuserer på at kortlægge de mest gængse fødevarers påvirkning på miljøet ud fra livcyklusanalyser.  Gennem en dokumenteret bæredygtig referenceramme for sammensætningen af fødevareindkøb, vil det give storkøkkener en reel mulighed for at optimere og dokumentere et bæredygtigt fødevareindkøb.

> WI-Fi

Økologisk svineproduktion er udfordret på både miljø og økonomisk konkurrenceevne. Lav fodereffektivitet kombineret med afhængighed af kraftfoder baseret på ikke-lokale proteinkilder øger næringstabet, klimaaftrykket samt behovet for landbrugsland. WI-FI tager fat på disse udfordringer med fokus på at optimere vinterfodringen af økologiske søer ved hjælp af grovfoder og recirkulerede restprodukter. 

Afsluttede projekter: 
> HighCrop

En bæredygtig udvidelse af den økologiske produktion kræver højere og mere stabile udbytter i planteproduktionen. Denne udfordring skal løses samtidig med, at importen af konventionel husdyrgødning udfases, og miljøpåvirkningen reduceres væsentligt. Det er netop, hvad projektet HighCrop har søgt at finde løsninger på. 

> RowCrop

Projektet har arbejdet for at udvikle det videnskabelige grundlag for forbedret kontrol af aggressive en- og flerårige ukrudtsarter i et rækkedyrkningssystem og for dyrkning af mere produktive N-fikserende efterafgrøder til øget N-forsyning af afgrøderne. 

> MultiChick

Projektet rettede blandt andet fokus på nye fodringsstrategier i de eksisterende systemer, samt mod udvikling af nye systemer, hvor nye kyllingetyper integreres i produktionen af træ-/ energiafgrøder, så der kan opnås reduceret N-udvaskning.

> pECOSYSTEM

I de nuværende økologiske systemer er klima- og miljøbelastningen ikke væsentlig forskellig fra konventionel produktion. Projektet har undersøgt et nyt produktionskoncept baseret på integreret produktion af træbiomasse og frilandssvin, hvor smågrisene går på friland sammen med soen i en længere periode og slutfedes i et nyt staldkoncept uden befæstet udeareal.

ShelterFish

Opdræt af regnbueørred, især økologisk ørred, er kritisk udfordret på grund af relativt mange hud/gælle infektioner forårsaget af forskellige patogener. ShelterFish har fokuseret på løsninger i krydsfeltet: Fisk - Patogener – Opdrætssystem/miljø og vandkvalitet.


Relevante kontaktpersoner:

Jørgen E. Olesen (AU)

Lars Munkholm (AU)

Marianne Bruus (AU)

Jørgen Eriksen (AU)

Hanne Lakkenborg Kristensen (AU)

Hanne Damgaard Poulsen (AU)

FORSKNING, UDVIKLING OG RÅDGIVNING BØR OMFATTE:

• Udvikling af planteproduktionssystemer, som fastholder kvælstof i rodzonen om vinteren, og udvikling af sorter, som bedre udnytter næringsstofferne i jorden.

• Optimering af aminosyresammensætningen i foder til énmavede dyr og udvikling af staldsystemer med mindre ammoniakfordampning.

• Udvikling af behandlings- og indsamlingssystemer, som effektivt og risikofrit kan tilbageføre organiske affaldsprodukter til landbruget.

• Udvikling af robuste, konkurrencedygtige plantesorter.