CORE Organic står for "Coordination of European trans-national research in organic food and farming systems". ICROFS koordinerer det overordnede projekt.

Idéen bag disse ERA-net-projekter er at skabe tværnational koordinering af nationale og/eller regionale forskningsmidler med det formål at støtte tværnationale økologiske forskningsprojekter af fælles interesse for mange europæiske lande.

Hovedformålet med ERA-nettet er at forøge kvaliteten, relevansen og forbruget af ressourcer til forskning indenfor økologi fra jord til bord i de deltagende lande.

CORE Organic blev lanceret i 2004. og CORE Organic Plus kører frem til 2018 - dog kun med et forskningsudbud. Hvis der er politisk vilje til at fortsætte CORE Organic, satser konsortiet på at få midler til at lave det næste forskningsudbud i 2016 under Horizon 2020 Cofund.

Det første CORE Organic-projekt under FP6 igangsatte otte projekter. Beskrivelser af projekterne og deres resultater kan findes her. Du finder relevante publikationer her.

Det andet CORE Organic-projekt, CORE Organic II, blev finansieret af FP7 og igangsatte 14 projekter, som kan findes her under fanen Research projects. Publikationer kan findes her

Projekterne i det tredje projekt, CORE Organic Plus, (også under FP7) begyndte i første kvartal 2015 og kan følges på projekthjemmesiden: Coreorganicplus.org 

Du kan finde uddrag af resultater fra de syv første CORE Organic I (2007-2010/11) projekter med dansk deltagelse her.

Mere information om hvert enkelt projekt kan findes her.