Organic RDD 3

Oversigt over Organic RDD 3 projekterne

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har udvalgt en række projekter, der skal have støtte. Mens 3 af projekterne fokuserer på udfordringer inden for planteproduktion, drejer det sidste projekt sig om husdyrproduktion.

Nedenfor kan du finde links til Organic RDD3-projekthjemmesiderne.

DoubleCrop

Projektets mål er at udvikle og implementere nye og intensive økologiske afgrødesystemer ved at anvende dobbeltafgrøder, plantebaseret gødning og reduceret jordbearbejdning for at opnå en forbedret jordkvalitet, fjerne behovet for konventionel gødning og reducere miljølastningen, samtidig med at produktiviteten øges.

Projektleder: Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet  

NutHY

Selv om der findes stor viden om dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion, er udbytterne stadig langt under potentialet. Projektets mål er at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion ved målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og effektiv implementering i praksis.  

Projektleder: Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet  

SaaGodt

Projektet vil undersøge, om der er forskelle i spiringsvitaliteten i økologisk og konventionel såsæd, og desuden identificere metoder til forbedring af spiringsvitaliteten ved dyrkningstiltag i fremavlen. Endvidere vil der blive udviklet et pilotanlæg til behandling af såsæd med termisk ultralyd, og pilotanlægget vil sammen med en række andre saneringsmetoder blive testet for effektiviteten overfor udsædbårne sygdomme i økologisk såsæd.

Projektleder: Anders Borgen, Agrologica  

SuperGrassPork

Projektets formål er at etablere en holdbar løsning i forhold til at opnå en udvidet og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion, baseret på bioraffineret proteinfoder, ekstraheret fra økologiske græsmarksafgrøder. At give økologiske svin "græsprotein" vil resultere i en svineproduktion, som er baseret på 100% økologisk foder og desuden gavnlig for kulstofbinding, biodiversitet, ukrudtsbekæmpelse og ressourceffektivitet. 

Projektleder: Erik Fog, SEGES