OrgHealth

OrgHealth

  • Generel sundhedsfremme via øget økologisk fødevareforbrug

Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at forbrugere, der køber mange økologiske fødevarer, i højere grad end andre forbrugere efterlever de officielle kostråd. Eksempelvis har folk, der spiser meget økologisk, typisk et lavere kødforbrug og spiser flere grøntsager og frugter end forbrugere med et lavere økologisk forbrug.

Det er dog uklart, hvad der ligger bag den sammenhæng, og man ved derfor heller ikke, om der fremover vil kunne ses en positiv effekt på befolkningens sundhed, hvis forbruget af økologiske fødevarer øges. 

Der mangler desuden viden om, hvilken rolle forskellige forestillinger om sundhed spiller for forbrugere i deres økologiske kostvalg.

Formålet med projektet

Projektets formål er at undersøge, i hvilket omfang et øget forbrug af økologiske fødevarer vil føre til, at forbrugerne vil ændre deres kostsammensætning i retning af de officielle kostråd.

Projektet giver en detaljeret viden om årsager til sammenhængen mellem økologisk forbrug og kostsammensætning, om hvordan sammenhængen varierer mellem forskellige forbrugersegmenter, og hvilken rolle forskellige forestillinger om sundhed spiller for forbrugerne i deres økologiske kostvalg.

Derfor giver projektet mulighed for at vurdere økologisk fødevareproduktions nuværende rolle og fremtidige mulige bidrag til sundhedsfremme via kostændringer.

Effekten af projektet forventes at være bedre muligheder for at anvende og udvikle økologiens potentiale som virkemiddel til fremme af en sundere kost i den danske befolkning.

Projektets hovedspørgsmål

  • Er der sammenhæng mellem økologisk forbrug, og i hvilken grad kostrådene følges i forskellige forbrugergrupper?
  • Hvilken rolle spiller forskellige forestillinger om sundhed for forbrugerne i deres økologiske kostvalg?
  • Er der sammenhæng mellem ændring i økologisk forbrug og ændring i kost?
  • Har økologiske og ikke-økologiske forbrugere forskellige præferencer for måltiders sammensætning af grønt og kød?
  • Hvad er økologiens nuværende rolle og potentiale i forhold til sundhedsfremme i befolkningen via øget efterlevelse af kostrådene?

Projektets resultater

Økologi og renhedsperspektivet

OrgHealth fandt i sine undersøgelser, at sundhed er en vigtig grund til at købe økologisk mad. Herudover blev opfattelsen af “sund mad” nuanceret: Når forbrugerne talte om sundhed i forhold til økologisk mad, trak de hovedsagligt på en forståelse af sundhed som renhed. Men når fokus var sat på sundhed mere generelt, trak deltagerne også på tre andre sundheds- perspektiver; hovedsageligt ernæringsperspektivet men også nydelsesperspektivet og et holistisk perspektiv. At forbrugerne syntes at forbinde økologi med renheds- dimensionen af sundhed, men ikke ernærings- dimensionen, blev tydeligt bekræftet i projektets spørgeskemaundersøgelse.

Sammenhængen mellem højt økologiforbrug og højt forbrug af grønt

OrgHealth fandt en positiv sammenhæng mellem højt økologiforbrug og højt forbrug af frugt og grønt samt lavere forbrug af kød. Og, der sås en tendens til, at folk begyndte at købe sundere mad, før de begyndte at købe mere økologisk. At de økologiske forbrugeres kost i højere grad lever op til kostrådene end øvrige forbrugeres, hænger altså tilsyneladende sammen med, at når man først begyn-der at fokusere på ét aspekt af sundhed (det være sig ’renhed’ eller ernæringsrigtig kost), fører det naturligt videre til fokus på andre aspekter af sundhed.


Publikationer


I forbindelse med afslutning af projektet har OrgHealth lavet en afsluttende fælles slutpublikation i samarbejde med de to samfundsvidenskabelige projektet SOMDwIT (Etablering af videngrundlag for styrkelse af vækst i den økologiske eksport) og LOCO (samspil mellem økologisk forbrug og sundhed).

Derudover kan du også se en forkortet udgave af OrgHealths resultater og anbefalinger fra projektet


Projektleder

Peter Sandøe
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,
Københavns Universitet (IFRO-KU)
Mail: pes@sund.ku.dk
Tlf.: 3533 3059


Perspektivering og anbefalinger

Man kan gå mange forskellige veje for at få flere mennesker til at følge kostrådene, idet fokus og adfærds- ændring ift. én dimension af sundhed (f.eks. ingen pesticider) ofte fører til ændringer ift. andre dimensioner (f.eks. ernæringsrigtig kost) – det gælder både produktfokus og sammensætning af kød og grønt i et middagsmåltid. Sidstnævnte er kun undersøgt og påvist i et eksempel med pasta og kød- og tomatsovs og bør analyseres yderligere for at styrke robustheden af resultatet. De fundne forskelle mellem kostvaner hos økologiske og ikke-økologiske forbrugere er nyttige til målretning af indsatser som f.eks. informations- og tilbudskampagner.