MothStop

Mothstop

  • Skovmyrer skal sikre økologiske æbler

Dansk økologisk frugt er i dag en mangelvare. Det skyldes blandt andet, at de økologiske avlere slås med skadedyr og sygdomme, som er svære at bekæmpe uden brug af sprøjtemidler. Resultatet er en lavere og mere ustabil produktion end hos de konventionelle avlere.  Finder MothStop nye økologiske metoder til bekæmpelse af skadevolderne, vil det kunne øge og stabilisere økologernes udbytter og dermed forbedre den økologiske avls konkurrenceevne. Det vil give flere frugter uden pesticidrester til de danske supermarkeder og vil gøre den danske frugtproduktion mere miljøvenlig.

Missionen gælder en øget produktion af dansk økologisk frugt.

Formålet med projektet

I økologisk æbleavl er frostmålere og skurv skadevoldere, der er svære at bekæmpe med nuværende metoder. Frostmålerlarverne klækker tidligt om foråret og begynder at gnave af æbletræernes nye løv og blomster.  På dette tidspunkt er larvernes fjender i æbleplantagen stadig i vinterdvale, hvorfor larverne uforstyrret kan gnave løs.  

Skovmyrer er kendte som effektive skadedyrsbekæmpere, og spiser med glæde larver. De er også tidligt aktive, men lever normalt i skoven. I MothStop flyttes skovmyrer ind i en æbleplantage. Her forventes myrerne at etablere sig og æde af larverne, så udbyttet af æbler øges. 

Myrer lever i tætte samfund, hvor sygdomssmitte er en fare, og derfor er de i stand til at producere antibiotika, som kan bekæmpe svampesygdomme. Hvis myrerne afsætter antibiotiske stoffer på æbletræerne, forventes det at give en reduktion i udbredelsen af sygdomme, herunder den frygtede sygdom skurv. Dermed vil myrerne også kunne bidrage til at øge de økologiske æblers kvalitet.

Man ved også, at vævermyrer afsætter deres gødning på træernes løv, og at den kan optages gennem bladene og forbedre myretræers næringsstatus. Er det samme tilfældet for skovmyrer, vil brugen af myrer potentielt kunne reducere gødningsbehovet i den økologiske æbleproduktion.

Projektperiode: 1-1-2016 til 31-12-2017  


Video om projektet

 


Projektets hovedspørgsmål

  • Kan skovmyrer overleve som nyttedyr i en æbleplantage?
  • Er skovmyrer aktive på æbletræerne samtidig med frostmålerlarver tidligt om foråret?
  • Kan skovmyrerne kontrollere skadedyr som frostmålere og sikre højere udbytter?
  • Er myrerne i stand til at reducere udbredelsen af plantesygdomme?
  • Er myrerne i stand til at gøde planterne via afsætning af myrefækalier?


Projektleder

Joachim Offenberg, Institut for Bioscience,
Aarhus Universitet.
joaf@bios.au.dk
Tlf.: 25 58 06 80



Projektets resultater 

1. Skovmyrer kunne let flyttes til projektets æbleplantagen, hvor de etablerede sig, overlevede fra forår, efterår og vinter frem til næste forår. Myrerne har som forventet været aktive i æbletræerne, og de var desuden lette at fjerne igen.  
2. Det viste sig, at skovmyrer er aktive tidligt om foråret inden løvspring på æbletræerne, og samtidig med at frostmålerlarver er aktive. 
3. Projektet registrerede en signifikant fire-fold reduktion i antallet af frostmålerlarver på træer med myrer i forhold til kontroltræer uden myrer, men det gav ingen effekt på æbleudbytterne. I 2015 (i en pilotundersøgelse inden projektet startede) registrerede MothStop en signifikant reduktion i antallet af larver samt fordoblet æbleudbytte på træer med mange myrer i forhold til træer med få eller ingen myrer.  
4. MothStop observerede, at myrerne ”passede” grøn æblebladlus, hvilket medførte et signifikant højere niveau af luseinfektioner på træer med myrer.  
5. På træer med myrer (i forhold til træer uden myrer) observerede forskerne signifikante reduktioner i procentdelen af æbler med monilia og skurv på to sorter. Monilia-reduktionen var signifikant på sorten Collina, og skurv-reduktionen var signifikant på Holsteiner Cox. På de andre sorter var tendensen i samme retning. 

6. Der var ikke forskel i indholdet af næringsstoffer i træernes blade, når man sammenligner træer med og uden myrer, dog med undtagelse af Magnesium-indholdet, som var 5% (signifikant) højere i bladene hos træer med myrer.  


Konklusioner og anbefalinger

Myrer beskytter bladlus for at få adgang til den sukkerholdige honningdug, som lusene udskiller. På grund af myrernes opformering af bladlus kan teknologien endnu ikke implementeres, men det kan forventes, at luseproblemet kan løses via forskning i metoder til at nedbryde myre-luse symbiosen.

Alternativt kan myrernes positive egenskaber udnyttes i andre afgrøder, som ikke plages af myrepassede lus (ikke alle bladlusearter behøver pasning). Myrerne vil også kunne indsættes midlertidigt og fjernes igen, inden de får opformeret bladlus; for eksempel kan frugtavlere med fordel indsætte myrer til at bekæmpe frostmålere i det tidlige forår, inden bladlusene bliver aktive, hvorefter myrerne let kan fjernes igen.


Perpektivering

Skovmyrer vil formentlig kunne bruges til bekæmpelse af insektskadedyr og sygdomme i afgrøder, der ikke plages af myrepassede lus, eller hvor myrerne kun bruges kortsigtet under intense skadevolderudbrud.

En undersøgelse af myrers effekt under sådanne forhold er vigtig. For at forhindre myrer i at opformere skadelige lus, anbefaler MothStop, at der skal forskes i udvikling af en sukkerblanding, der er mere attraktiv end bladlusenes sukker.

Myrernes effekt på plantesygdomme er nyt inden for IPM, og følgende bør undersøges nærmere:

  • Er effekten rentabel i andre afgrøder, f.eks. i blommer hvor Monilia er et langt større problem end på æbler?
  • Kan myrers tilstedeværelse have en effekt på andre plantesygdomme? Og hvad er mekanismen?