Energi og klima

Klimabelastningen fra planteproduktion og animalsk produktion er på samme niveau pr. kg produkt inden for økologisk og konventionel produktion. En lang række studier viser desuden, at drivhusgasudslippet fra økologisk produktion er lavere pr. hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion (Meier et al., (2015), Treu et.al (2017), Clausen et al. (2013)).

Hvis man også inkluderer biodiversitet, pesticider og kulstoflagring, så vinder økologien på de miljø- og klimamæssige hensyn. Biodiversiteten pr. hektar er langt højere i det økologiske landbrug, hvilket er til gavn for jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme. Studier viser også, at kulstoflagringen er højere i økologisk landbrug - til gavn for jordens frugtbarhed og klimaet.

Det er veldokumenteret, at klima- og miljøeffekter er størst ved produktion af animalske produkter, hvad enten man sætter tænderne i en konventionel eller økologisk bøf. Dels er der et tab forbundet med, at husdyrene omdanner planternes/foderets energi og protein til kød og mælk, og dels dannes drivhusgasser ved husdyrenes fordøjelse og ved håndteringen af husdyrgødningen. En reduktion af kødforbruget vil kunne frigøre store arealer, som i dag bruges til foderproduktion, til i stedet at producere vegetabilsk føde til mennesker. I denne forbindelse er det relevant at påpege, at indkøbsstudier viser, at de kunder, som køber en stor andel økologiske varer, også køber flere grøntsager og mindre kød.

Omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene og håndtering af husdyrgødning vil i kombination med bioraffinering og biogasproduktion kunne forbedre klimaprofilen, ligesom anvendelse af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere energiforbruget – begge dele til inspiration for hele landbruget.


Relevante forskningsprojekter:


> OrganoFinery

I projektet arbejder forskerene blandt andet på at vurdere biogaspotentialet i grøn biomasse efter proteinudvinding.  


Relevante kontaktpersoner:

Marie Trydeman Knudsen (AU)

Erik Fog (SEGES)

Mette Lübeck (AAU)

Kirsten Halsnæs (DTU)

Jørgen E. Olesen (AU)

FORSKNING, UDVIKLING OG RÅDGIVNING BØR OMFATTE:

• Nye dyrkningssystemer, der kan øge kulstoflagring og minimere udledningen af lattergas via nye sædskifter og efterafgrøder og dyrkningssystemer med minimeret jordbearbejdning.

• Nye fodringssystemer til kvæg til reduktion af metan fra fordøjelsen.

• Nye staldsystemer og systemer til håndtering af husdyrgødningen til reduktion af metanudledninger, som i kombination med biogasproduktion af efterafgrøder og planterester kan øge bioenergi-produktionen.

• Produktion af fødevarer, proteinrigt foder, gødning og energi i en kombination af bioraffinering og biogas baseret på flerårige afgrøder som kløvergræs.

• Nye teknologier til reduktion af energiforbruget, herunder effektivisering og elektrificering af stald- og markoperationer.

• Brug af biogas som drivmiddel i traktorer og landbrugsmaskiner, herunder transport af landbrugsvarer.