Arbejdet med vidensyntesen blev koordineret af ICROFS’ sekretariat og involverede et stort antal forskere og eksperter, som alle har ekspertise inden for økologisk landbrugsforskning.

Hensigten med vidensyntesen var at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om den danske økologiske sektors bidrag til forskellige samfundsgoder. 

Økologien som "multiredskab"

Økologien nyder i høj grad positiv bevågenhed i offentligheden, og der er stor forbrugerinteresse for økologiske produkter både på grund af produktkvalitet og produktionsform. Men økologien leverer ikke kun gode fødevarer, den bidrager også til fælles samfundsgoder som f.eks. drikkevand uden pesticidrester, bedre dyrevelfærd og større biologisk mangfoldighed.

Helt grundlæggende har økologien som mål at udvikle produktionsformer, som bidrager til udviklingen af et bæredygtigt landbrug, som det også er formuleret i 2005 af IFOAM i de fire principper om økologi, sundhed, retfærdighed og forsigtighed (IFOAM, 2005) og beskrevet i præamblen til EU's økologiforordning, Rådsforordning (EF) 834/2007. De økologiske principper udtrykker et ønske om at bidrage positivt på en række af de områder, vi som samfund ønsker at bevare og udvikle. De fælles samfundsgoder, som økologien kan bidrage til, omfatter natur og biodiversitet, gode natur- og miljøforhold, bæredygtig energi og ressourceudnyttelse, modvirkning af klimaforandringer, sundhed og velfærd for mennesker og dyr samt udvikling af erhverv og landdistrikter.

Fig: Økologien som et multiredskab for en bæredygtig fødevareproduktion. Økologien kan have positive såvel som negative effekter (Jespersen 2015; Jespersen et al. 2015)

Analysen i vidensyntesen påpeger et behov for at se nærmere på de økologiske principper, som sætter rammerne for, hvad den økologiske produktion kan bidrage med i forhold til de fælles samfundsgoder. Nogle af de økologiske principper er slet ikke udmøntet i specifikke regler. Der er f.eks. ingen direkte krav vedrørende energiforbrug, udledning af drivhusgasser eller kulstofbindende foranstaltninger. Der er heller ikke nogen direkte krav til naturpleje, mens foranstaltninger, der fremmer biodiversitet, dyrevelfærd og miljø er væsentligt mere regulerede.

Hvis økologisk landbrug fortsat udvikler sig i overensstemmelse med de økologiske principper, er der et stort potentiale for at forbedre bidragene til samfundsgoderne på nogle områder, hvor økologien i dag enten ikke har nogen positiv effekt, eller hvor effekten kan forbedres yderligere. Det gælder f.eks. inden for dyrevelfærd og miljø samt inden for energi- og ressourceeffektivitet. Disse problemer skal løses, før den økologiske produktionsform fuldt ud kan blive attraktiv som en integreret politisk foranstaltning, der i sin helhed bidrager til de fælles samfundsgoder.  

Fokus i 'Organic Agriculture':
Forbud mod syntetiske pesticider og mere restriktiv brug af antibiotika

I den nyligt publicerede artikel i Organic Agriculture (vol 7, no. 3) har forfatterne Lizzie Melby Jespersen (ICROFS), Dorte Lau Baggesen (DTU), Erik Fog (SEGES), Kirsten Halsnæs (DTU), John Erik Hermansen (AU), Lise Andreasen (ICROFS), Beate Strandberg (AU), Jan Tind Sørensen (AU) og Niels Halberg (ICROFS) haft et andet perspektiv, hvor de har taget udgangspunkt hhv. i et forbud mod syntetiske pesticider og i en mere restriktiv brug af antibiotika for dermed at identificere og demonstrere, hvor mulige direkte og indirekte virkninger kan opfattes som primære krav til økologisk landbrug set i relation til specifikke samfundsgoder.

Med "indirekte" virkninger henviser forfatterne til den kendsgerning, at den egentlige organisation og praksis på økologiske landbrug afhænger af en række indbyrdes forbundne overvejelser, der er motiveret af behovet for at klare sig uden eller med et lavt forbrug af pesticider og medicin. Derfor er krav til f.eks. sædskifte og husdyrenes adgang til udearealer også en del af analysen af de potentielle påvirkninger af samfundsgoderne.

Samfundsgoder og den politiske relevans af disse aspekter diskuteres via en kort gennemgang af status på den nuværende, relevante lovgivning og handleplaner, som pt. eksisterer i forhold til at kontrollere og reducere brugen af pesticider og antibiotika i landbruget generelt. Sidst, men ikke mindst, har forfatterne identificeret vigtige synergier og dilemmaer forbundet med de økologiske regler i relation til de forskellige samfundsgoder, hvilket understreger behovet for yderligere udvikling af økologisk landbrug. 

> Læs den videnskabelige artikel i Organic Agriculture, Springer (gratis adgang): 

"Contribution of organic farming to public goods in Denmark", Organic Agriculture, September 2017, Volume 7, Issue 3, pp 243–266

Om ICROFS Vidensyntese

Arbejdet med vidensyntesen blev indledt med en konference i december 2014, hvor 62 forskere og eksperter bidrog til en første fokusering og afgrænsning af emnerne samt til identifikation af den væsentligste videnskabelige dokumentation på området.

ICROFS udpegede efterfølgende tovholdere for hvert af vidensyntesens emneområder og udarbejdede sammen med dem en bruttoliste over medforfattere med det resultat, at ca. 75 forskere og eksperter har været involveret i udarbejdelsen af vidensyntesen. Det første oplæg til struktur og indhold blev præsenteret på et møde for relevante repræsentanter med interesse i offentlige goder i marts 2015 for at få deres kommentarer og ideer til det videre arbejde. Parallelt med dette udarbejdede forfatterne denne første, korte opsummering af vidensyntesen til brug ved en konference med politikere og andre interessenter på Christiansborg den 22. april 2015.

> Læs vidensyntesen (fuld længde)
> Se den korte version af vidensyntesen (opsummering af konklusioner)