Kløvergræs og afhugning nedsætter ukrudtsmængden

Kløvergræs og lucerne har mange dyrkningsmæssige fordele. En af fordelene er den sanerende effekt på både enårigt og flerårigt ukrudt – kun kvik bliver ikke hæmmet.

Flerårige og kvælstoffikserende afgrøder som kløvergræs og lucerne kan forbedre jordens frugtbarhed og sanere mod jordbårne sygdomme. At de også er gode mod ukrudt, har de fleste nok erfaret.

Desuden er det almindeligt kendt blandt planteavlere, at afhugning af kløvergræsmarker kan bekæmpe tidsler. Vi har nu fået nye tal på, hvad det faktisk også gør mod frøukrudt og, som noget nyt, mod ager-svinemælk.

Mere end halverer frøbanken

I efteråret 2015 udtog vi jordprøver fra pløjelaget i sædskifteforsøget på Foulum med henblik på at bestemme jordens indhold af spiredygtige ukrudtsfrø – også kaldet frøbanken. Sådan en bestemmelse tager faktisk et helt år, da prøverne spires gentagne gange for at få alle levedygtige frø aktiveret. Tidskrævende, men til gengæld kan opgørelsen fortælle om dyrkningshistoriens påvirkning af frøbanken og dermed ukrudtssituationen i nærmeste fremtid.

I prøverne indsamlet fra parceller, hvor der havde været dyrket kløvergræs eller lucerne i de to forudgående år, indeholdt frøbanken ca. 4.000 ukrudtsfrø per m2 sammenlignet med godt 11.000 frø per m2 i sædskiftet, hvor kløvergræsset/lucernen var erstattet af en enårig bælgsædsafgrøde. Selv, hvor der var gået 3 år, siden der sidst havde været kløvergræs eller lucerne, var frøbanken stadig 40 pct. mindre.

Kløvergræs blev dyrket i 25 pct. af tiden i perioden 1996-2010, hvorefter lucerne og nogle gange kløvergræs indgik i 5–marks sædskifter – altså 40 pct. af tiden – indtil udtagningen af jordprøverne. Både kløvergræsset og lucernen blev afhugget 3-4 gange i vækstsæsonen, og hverken ager-tidsel eller ager-svinemælk kunne etablere sig, i modsætning til sædskiftet med enårige bælgsædsafgrøder, hvor begge rodukrudtsarter blev kraftigt opformeret i perioden 2010-2016.

Hjælper ikke mod kvik

Desværre løser kløvergræs ikke alle ukrudtsproblemerne, fordi almindelig kvik kan opformeres i løbet af en periode med kløvergræs. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hæmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Dyrk derfor aldrig en periode med kløvergræs i kvikfyldte marker; heller ikke lucerne, skønt den bedre vil kunne hæmme kvikken.

Det er en fordel, at sædskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, således at kvikproblemet reduceres før dyrkning af kløvergræsset. En tidlig høst giver mulighed for en længere periode med gentagen mekanisk bekæmpelse i sensommer- og efterårsperioden. Tilsvarende vil en minisommerbrak kunne nedbringe en kvikbestand effektivt, men så er det ikke muligt at dyrke en afgrøde til modenhed. Minisommerbrak vil også bekæmpe de fleste andre rodukrudtsarter effektivt, hvorimod traditionel efterårsbekæmpelse af kvik kan have meget varierende effekter på både ager-tidsel og ager-svinemælk.

Undersøgelserne er lavet i regi af projektet RowCrop og PRODIVA. RowCrop er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. PRODIVA er et EU-projekt, finansieret via ERA-nettet CORE Organic Plus, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.

Klummen blev også bragt i Økologi & Erhverv d. 6.april 2017


Besøg projektets hjemmeside