Bæredygtigheden i at fodre med økologisk græsprotein

Den økologiske husdyrproduktion er stadig afhængig af importeret protein i form af soja, men fodring med dansk protein fra græsmarksblandinger kunne være et mere bæredygtigt alternativ.

Efterspørgslen efter dansk økologisk grisekød er stigende både i Danmark og på eksportmarkederne, og forbrugerne forventer at få bæredygtige produkter. Samtidig er den danske økologiske produktion stadig afhængig af importeret økologisk soja, der bliver transporteret hertil blandt andet fra Kina. Men i stedet for at importere soja hertil fra Kina, er det så mere bæredygtigt at fodre de økologiske grise med dansk protein fra græsmarksblandinger?

Flere forskningsprojekter har i de senere år vist, at det er muligt at producere dansk økologisk protein fra græsmarksblandinger. Det foregår ved at græsblandinger høstes, findeles og presses. Væskefraktionen indeholder meget protein, der kan udfældes, evt. tørres og bruges som svine- eller fjerkræfoder (der kan erstatte importeret soja). Resten af biomassen kan enten bruges som kvægfoder eller afsættes til et biogasanlæg, hvor næringsstofferne tilbageføres til marken.

Fordelene ved at producere protein fra græsmarksblandinger er samtidig, at græsmarkerne har potentiale til at øge jordens frugtbarhed, kulstofindhold og markens biodiversitet samt modvirke flerårigt ukrudt i sædskiftet. Organic RDD-projektet SuperGrassPork er i gang med at undersøge de miljømæssige effekter ved at producere økologisk grisekød, hvor grisene er fodret med en vis andel protein fra græsmarksblandinger.

Den overordnede ide i SuperGrassPork er at etablere en bæredygtig løsning for en udvidelse af den danske økologiske svineproduktion baseret på fodring med dansk græsprotein. Ud over de miljømæssige og økonomiske analyser, fokuserer projektet også på at optimere bioraffineringsteknikkerne, hvor der bl.a. ses på effekten af tid fra høst til presning samt holdbarheden af proteinpastaen, hvis man vil undgå tørring. Derudover laves fodringsforsøg med græsproteinet til grise for at evaluere foderværdien, produktiviteten og kødkvaliteten. Endelig laves en interessentanalyse, hvor bl.a. mulighederne for kommerciel produktion undersøges. Resultaterne og erfaringerne fra disse forsøg og analyser vil indgå i de økonomiske og miljømæssige beregninger og analyser af fodring med græsprotein til grise. De miljømæssige aspekter i relation til klima, biodiversitet mv. undersøges via livscyklusvurderinger.

Ved produktion og fodring af dansk græsprotein til økologiske grise er der mange måder at sammensætte systemet på; skal proteinet baseret på græsblandinger fra kvæg- eller plantebedrifter? Skal græsproteinet udvindes i samspil med biogas? Skal proteinet produceres på et lille landmandsejet eller et stort centralt bioraffineringsanlæg? Skal fiberfraktionen bruges til biogas eller kvægfoder? Køres brunsaften direkte tilbage på marken eller bruges den til biogas? Skal græsproteinet tørres eller bruges det som vådfoder? Og hvor stor en andel græsprotein skal der fodres med?

Det store spørgsmål er, hvordan man kan skrue det bedst sammen, og hvilken løsning der er mest bæredygtig både økonomisk og miljømæssigt.

Projektet SuperGrassPork er en del af Organic RDD 3- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg SuperGrassPorks hjemmeside

Klummen er også bragt i Økologisk Landbrug november 2018