Vidensyntese om økologiens samfundsværdi lanceres på Økologi-kongres 2015

Onsdag den 25.11.15 klokken 11.30 udkommer det hidtil mest omfattende kortlægning af økologiens samfundsmæssige betydning, vidensyntesen ”Økologien bidrag til samfundsgoder.” Den offentliggøres på Økologi-kongressen i Vingstedcenteret.

300 landmænd, rådgivere og andre økologiinteresserede vil være til stede, når vidensyntesen "Økologiens bidrag til samfundsgoder" bliver præsenteret for offentligheden på Økologikongres 2015 i Vingstedcenteret ved Vejle. Pressen er inviteret til at overvære præsentationen.

På godt 400 sider præsenterer bogen al den forskning, som findes, om hvordan de økologiske produktionsmetoder påvirker miljø, dyrevelfærd, klima, landdistriktsudvikling og menneskers sundhed under danske forhold.

75 forskere og eksperter har gennem et helt år arbejdet på vidensyntesen, der er blevet til på opdrag af NaturErhvervstyrelsen under ledelse af ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer i Foulum.


Ved præsentationen af vidensyntesen vil der være mulighed for at interviewe en del af de ledende forskere og eksperter bag vidensyntesen, og da offentliggørelsen finder sted på Økologikongressen, er der også rig mulighed for at tale med økologiske landmænd om den.

PRÆSENTATION AF VIDENSYNTESEN:
Tid: Onsdag den 25.11.15 kl. 11.30
Sted: Vingstedcenteret ved Vejle:
Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Bogen ”Økologiens bidrag til samfundsgoder kan bestilles hos ICROFS på tlf. Tlf.: +45 87 15 77 71
Journalister, som vil omtale vidensyntesen kan få tilsendt hele bogen i e-version ved henvendelse til ICROFS sekretariat.

En kort version er allerede tilgængelig:
http://icrofs.dk/publikationer/vidensynteser/

Opsummerende artikel om vidensyntesen:
http://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/oekologien-bidrager-positivt-til-samfundsgoderne/

Yderligere oplysninger om vidensyntesen:  Lizzie Melby Jespersen, akademisk medarbejder, ICROFS.
Tlf. 87 15 77 67, Mob. 20 69 16 85. Mail: LizzieM.jespersen@icrofs.org


Se programmet for lanceringen af vidensyntesen her