Sorten afgørende for planters rodvækst

Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat og løg. Den viden kan økologiske planteavlere med fordel udnytte.

02.07.2015 | Af Kristian Thorup-Kristensen, Dorte Bodin Dresbøll og Marianne Andresen

I økologisk dyrkning er kravene til planternes rodsystemer store. Tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden er ofte begrænsende, og alligevel skal planterne være i stand til at optage næringsstoffer, så de kan sikre en god vækst.

Vi har derfor i forskningsprojektet RoCo undersøgt, om der er sortsforskelle i rodvækst, som gør nogle sorter bedre egnede til økologisk dyrkning end andre. Hvis der findes vigtige forskelle, vil det være muligt at forædle nye sorter, som er bedre egnede til økologisk dyrkning, og hvis der allerede nu er sorter på markedet, som har bedre rodvækst end andre, kan økologiske landmænd med fordel vælge dem. Især i den tidlige vækst og etablering er der store forskelle på, hvad rodsystemet på en økologisk og en konventionelt dyrket plante skal kunne klare.

I konventionel dyrkning tilføres der gødning fra starten af væksten, mens økologisk dyrkede planter i stort omfang er afhængige af, at der først mineraliseres næringsstoffer fra jord og organisk gødning. Mineraliseringen sker endda langsomt i det tidlige forår, mens jorden endnu er kold. Økologisk dyrkede planter er derfor langt mere afhængige af et veludviklet rodsystem for at kunne få fat i tilstrækkeligt med næringsstoffer til den tidlige vækst og etablering.

Hvede, løg og salat undersøgt

I RoCo har vi undersøgt forskelle i tidlig rodvækst hos sorter af vårhvede, løg og salat. Vi valgte de tre arter, fordi de er meget forskellige med hensyn til rodvækst. Salat er en to-kimbladet art, mens løg og hvede er enkimbladede arter med trævlerodssystemer. Løg har en meget langsom rodvækst, mens hvede og salat har hurtigere rodvækst, typisk 5-10 gange hurtigere end løg. Løg og salat dyrkes med få planter per m² og ret stor afstand imellem planterne, og det betyder, at det er ekstra vigtigt, at rodsystemet kan udvikle sig hurtigt ikke bare lodret ned, men også horisontalt ud fra planterne. Hvede dyrkes i meget tættere bestande, men den horisontale rodudvikling kan alligevel være vigtig i den tidlige vækstfase.

Vi har undersøgt seks sorter af hver af de tre arter, udvalgt blandt almindeligt dyrkede sorter, og i vårhvede har vi desuden undersøgt et bredere materiale, der også omfattede gamle sorter og sorter fra andre dele af verden. Forsøgene blev gennemført sådan, at vi kunne måle både på udviklingen af roddybde, på røddernes horisontale vækst og på den samlede udvikling af rodlængde.

Store forskelle i rodvækst

Samlet set viser resultaterne, at der findes store sortsforskelle i rodvækst og rodfordeling. Sådanne forskelle findes allerede i det sortsmateriale, vi dyrker nu, og det vil sige, at nogle sorter er bedre i stand til at optage næringsstoffer fra jorden end andre. Den viden kan bidrage til, at vi kan vælge sorter, der er særligt egnede til økologisk dyrkning.

De tydelige forskelle, vi har fundet inden for alle tre arter, viser, at der er gode muligheder for at forædle sorter med forbedrede rodegenskaber. Den nødvendige genetiske variation er til stede endda inden for moderne sorter, der kan bruges direkte i forædlingen. De metoder, vi har brugt i projektet til at studere rodvæksten, er alt for tidskrævende til at forædlerne kan bruge dem i deres arbejde, men vi arbejder allerede nu videre med at udvikle hurtigere metoder, som kan bruges til at udvælge i et langt større forædlingsmateriale.

Læs hele artiklen med forsøgsbeskrivelse og figurer

Forskning
Tags: RoCo, rodnet, sortsforskelle, hvede, salat, løg