Røre i hønsegården?

Økologiske kyllinger er en af de varekategorier, der har den laveste markedsandel, spørgsmålet er derfor, hvad der kan gøres for at bringe markedsandelen i vejret?

21.08.2017 | Postdoc M.H. Thorsøe, AU & prof. E. Noe, SDU

Økologiske kyllinger udgør under 1 % af kyllingesalget og er dermed en af de varegrupper, hvor den økologiske markedsandel er lavest. Der sker i øjeblikket en stor udvikling i det danske kyllingemarked med introduktionen af nye slagterier og import af udenlandske velfærdskyllinger. Det er dog også nødvendigt, at de danske økologiske producenter er i stand til at imødekomme de forventninger, som forbrugerne har til deres kylling – med andre ord, forbrugerne skal have del i udviklingen, ellers vil dele af markedet blive overtaget af udenlandske producenter.

I Organic RDD2-projektet MultiChick har vi undersøgt, hvad den økologiske kyllingesektor kan lære af andre varekategorier, hvor forbrugerne tilsyneladende er villige til at betale en betydelig merpris for et alternativt produkt. Vi har fokuseret på mel af gamle kornsorter og mikro-bryggerier, hvor der i løbet af de sidste 10-15 år er sket en meget markant udvikling inden for varekategorierne, der har givet nye muligheder for danske producenter og sikret en stor værditilvækst.

Vores undersøgelse viser, at der skal ske en kompleks omstilling, hvor følgende faktorer har betydning for, at den kan finde sted:

  1. Det er vigtigt, at der sker en multi-dimensional omstilling af fødevaresystemet, og at de nye produkter adskiller sig fra de eksisterende på en lang række parametre;
  2. Der skal skabes en stærk kontrast til de eksisterende produkter og diversitet på markedet, så forbrugere kan danne sig præferencer, blive engagerede og anvende produkterne i forskellige situationer;
  3. Der skal opbygges et fællesskab omkring produkterne, der kan formidle deres værdi samt de færdigheder, der er nødvendige for, at produkterne kan værdsættes;
  4. En succesfuld omstilling forudsætter engagerede producenter og en koordination af aktiviteter mellem alle aktørerne i værdikæden samt en mobilisering af nye aktører, der kan håndtere og se en værdi i produktet.

Vi konkluderer, at der er et potentiale for at skabe merværdi, som også kan anvendes af økologiske kyllingeproducenter, herunder at arbejde med forskellige langsomt voksende racer, som har en naturlig fødesøgende adfærd, der giver kyllingekødet en mere smagfuld karakter. Derudover kan der skabes produktdiversitet med forskellige vægtklasser, alder og fodersammensætning for at udvikle produkter, der er tilpasset forskellige typer af madlavning. Samtidig er der også væsentlige barrierer, der skal håndteres, hvis potentialet skal realiseres, bl.a. er de eksisterende slagterier tilpasset storskala produktion og har svært ved at håndtere specialprodukter. Desuden er lovgivning og finansieringsmuligheder tilpasset en industrialiseret produktionsform, hvilket også er en udfordring for en omstilling.

MultiChick projektet afholder afsluttende workshop d. 30 november på Økologi Kongres 2017. 

Læs mere om:

Denne Klumme blev også bragt i Økologi & Erhverv den 17. august 2017.

Forfatterne er: Martin Hvarregaard Thorsøe, Institut for Agroøkologi, Foulum AU & Professor Egon Noe, Center for Landdistriktsforskning, SDU.

Projektet MultiChick er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.  

 

 

Jordbrug og fødevarer
Tags: Multichick, økologisk kyllingeproduktion