Økologisk mælkeproduktion står ved en skillevej - PRESSEMEDDELELSE

Ny forskning peger på udfordringer i at bruge de samme ko-racer i den konventionelle og økologiske mælkeproduktion. Samtidig spørger forskerne, om erhvervet vil lægge kræfter i at fremavle en speciel økologisk ko?

30.11.2017 | ICROFS PRESSE

Hos danskerne hitter økologiske mejeriprodukter, som aldrig før. Samlet set udgjorde de omkring halvdelen af det økologiske marked i 2016. Så presset ligger på mælkeproducenterne til at producere mere mælk. Men er det den vej det økologiske erhverv ønsker at gå?

- Udviklingen indenfor den økologiske mælkeproduktion er alene sket ved at tilpasse management, fodring- og produktionsstrategier til den økologiske produktion. Men dyrene er næsten ikke blevet tilpasset, for det er de samme racer og avlslinjer som den konventionelle og den økologiske produktion bruger. Vores undersøgelser tyder på, at de økologiske kvægproducenter vil have gavn af at anvende specielle økologiske linjer, specielt hvis avlsarbejdet skal drives på basis af de økologiske principper, hvor sunde og robuste dyr vejer tungt. Det er særligt relevant i en tid, hvor antallet af økologiske malkekøer øges både herhjemme og i udlandet, siger Morten Kargo, seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder for ICROFS-projektet SOBcows, der undersøger mulighederne for bedre avlslinjer i den økologiske mælkeproduktion.

Ny teknik i form af ordbog
Desuden påpeger Morten Kargo, at den nye teknik med genomisk selektion, hvor markører sættes på kromoser, der repræsenterer bestemte egenskaber i generne, har gjort det meget lettere at opnå tilstrækkelig avlsfremgang i mindre racer eller avlslinjer.

- Måske er der nogle, der tænker, at genomisk selektion lyder lidt u-økologisk, men det er det slet ikke. Faktisk er det blot en form for ordbog, som forklarer sammenhængen mellem nogle markører på kromosomet og almindelige egenskaber hos kvæget, såsom mælkeydelse, frugtbarhed osv., forklarer Morten Kargo.  

Avle efter økonomisk gevinst
Projektet har derfor kigget på muligheder for, at produktionen kan få en produktionsmæssig gevinst. Det kan for eksempel være ved at opsætte specifikke avlsmål for den økologiske produktion og ved at fremavle egenskaber, der har speciel høj værdi i den økologiske produktion, som for eksempel et højt indhold af umættede fedtsyrer i mælken.

Nicheprodukter og gamle racer
Lige netop fremavl af specifikke egenskaber kan føre til nicheprodukter til gavn for mejerierne og for forbrugerne. Mejeriselskabet Naturmælk deltager i projektet og mener, at det er nødvendigt at fokusere på avl i den økologiske mælkeproduktion, for dels at kunne producere indenfor de økologiske regler, men også for at udvikle fremtidens mejeriprodukter.

- I forhold til de racer vi bruger nu, og de regler økologien bevæger sig indenfor fx i forhold til kraftfoder, så kan vi ikke udnytte det potentiale køerne har. Så vi må avle efter køer, der bedre kan omsætte store mængder grovfoder. Samtidig med er vi nød til at få nogle mere robuste køer, som ikke så ofte bliver syge, for vi vil gerne udfase brugen af antibiotika. Og når besætningerne bliver større og større, så skal køerne også kunne holde til at gå langt for at opfylde kravene til afgræsning, siger Frode Lehmann, bestyrelsesformand for Naturmælk.

Frode Lehmann peger desuden på vigtigheden af at igangsætte et avlsprogram for de gamle danske malkeracer.  

- Vi ser flere og flere nicheprodukter på markedet, og det er jo spændende. Men det er også vigtigt, at udvikle produkter fra de gamle danske racer. De har en vigtig historie, og Danmark bliver et fattigere land uden dem, siger Frode Lehmann.

Når Morten Kargo fremlægger resultater fra projektet SOBcows på Økologi-Kongres 2017 i Kolding den 30. november 2017, håber han på en god diskussion om mulighederne for at oprette avlsprogrammer for økologiske avlslinjer indenfor den økologiske mælkeproduktion.

- Det er en ret spændende tid, den økologiske mælkeproduktion går i møde, for det er store beslutninger erhvervet står overfor. Uanset hvilken vej producenterne og erhvervet vælger at gå, så kræver det dog en struktureret registrering af dyrenes egenskaber og et solidt avlsprogram. Og rent økonomisk skulle den økologiske mælkeproduktion gerne vinde på en sådan indsats, forklarer Morten Kargo. 

Kontaktoplysninger
Morten Kargo, seniorforsker, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet: mobil 2330 3894; morten.kargo@mbg.au.dk
Frode Lehmann, bestyrelsesformand Naturmælk; mobil 2045 1640
Kirsten Haug, kommunikationskonsulent ICROFS: mobil 9350 8851; kirsten.haug@icrofs.org

Yderligere oplysninger

  • Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. 
  • I projektet deltager: Aarhus Universitet, SEGES, RYK (Registrering og Ydelseskontrollen), VikingGenetics, NordGen, Naturmælk. 
  • Information om markedsandele indenfor økologiske produkter, se Landbrug & Fødevarers hjemmeside
  • Læs mere om projektet: SOBcows  

 

 

Jordbrug og fødevarer
Tags: SOBcows, Icrofs, malkekvæg, mælkeproduktion, avl