Kan en cocktail af ramsløg og tyttebær erstatte antibiotika? - PRESSEMEDDELELSE

I et netop afsluttet pilotforsøg har en plantecocktail af ramsløg og tyttebær forbedret smågrises tarmsundhed markant. Dermed er der et godt potentiale for, at planter kan erstatte antibiotika til behandling af diarré blandt smågrise og dermed nedbringe forbruget i dansk svineproduktion.

30.11.2017 | ICROFS PRESSE

I regi af ICROFS har forskere fra Aarhus Universitet de senere år forsøgt at finde alternativer til brugen af antibiotika i den danske økologiske svineproduktion. Tidligere på året viste forskerne i en laboratoriemodel, at forskellige planter kunne hæmme colibakterier fra grise. Derfor var der god grund til at undersøge, hvordan planterne påvirkede levende grise i et pilotforsøg.

- I laboratoriet kunne både ramsløg og tyttebær mindske antallet af bakterier betydeligt. Lige netop disse to planter indeholder stoffer, der kan hæmme colibakterier, som ofte er årsag til diarré. Derfor gik vi skridtet videre i dette pilotforsøg, og testede blandingen på levende grise, forklarer Martin Jensen, seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder af MAFFRA-projektet, der undersøger planters effekt på mave-tarmbakterier hos grise.

Desuden påpeger Martin Jensen, at projektet som udgangspunktet har fokuseret på den økologiske svineproduktion, men når de diarré-fremkaldende bakterier bliver hæmmet af bestemte planter, så er der også potentiale for at påvirke antibiotikaforbruget i den konventionelle produktion. 

Hurtig og markant effekt
Forsøget, der forløb over 14 dage, inkluderede to grupper af grise – en kontrol gruppe og en der fik plantecocktail, begge grupper fik standard foder. Alle grise var fravænnet ved 4 uger, og selve forsøget begyndte, da grisene var 5 uger gamle. Allerede efter den første uge var niveauet af colibakterier i gødningen markant lavere hos grisene, der spiste plantecocktailen – der var en faktor 100 til forskel. Colibakterier er dem, der ofte forårsager diarré hos smågrise.

- Vi tog gødningsprøver tre gange i løbet af forsøget, og ved slutningen af forsøget tog vi prøver fra maven, tynd-, blind- og tyktarmen. Allerede efter den første uge, var colibakterierne hæmmet markant. Effekten var tydelig i alle prøverne. Og det er sjældent, at en effekt kan ses så tydeligt. Desuden havde planterne ikke nogen negativ indflydelse på foderoptagelse, forklarer Nuria Canibe, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Et vigtigt element i forsøget var også at se på den naturlige population af mælkesyrebakterier. Den er nemlig med at til holde mave-tarmsystemet i balance og forhindre diarré. Her var der ingen forskel mellem kontrolgruppen og grisene, der fik planter. 

Fremtidens rentable løsning
Nu hvor pilotforsøget har vist så positive resultater vil forskerne gerne gennemføre et større projekt, der inddrager erhvervet både i forhold til at producere det nødvendige plantemateriale og til at producere foderblandinger, der kan bruges i praksis.

- Vi kan konstatere, at planterne har et stort potentiale som alternativ til antibiotika. Nu er det vigtigt for os at gennemføre et solidt videnskabeligt studie, der dokumenterer effekten og tydeliggør, hvordan svineproduktionen fremadrettet kan bruge denne viden til at bringe forbruget af antibiotika ned. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at hvis vi får midler til et større projekt, vil det tage udgangspunkt i, hvordan en eventuel løsning kan implementeres i svineproduktionen og til en fornuftig pris, forklarer Martin Jensen.

Resultaterne fra projektet bliver fremlagt på Økologi-Kongres 2017 i Kolding den 30. november 2017. 

Kontaktoplysninger

  • Om egenskaber hos planter og projektet generelt: Martin Jensen, seniorforsker, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet: mobil 4059 4286; martin.jensen@food.au.dk 
  • Om mikrobiologi/bakterier i grise: Nuria Canibe, seniorforsker, Institut for Husdyrvidenskab: mobil 2945 8459; nuria.canibe@anis.au.dk 

Fakta om MAFFRA-pilotforsøget

  • Forsøget løb over 14 dage og involverede 8 grise, der fik plantecocktails af ramsløg og tyttebær i foderet, og 8 grise der udelukkende fik almindeligt foder 
  • Grisene var 5 uger gamle, da forsøget startede 
  • Planterne blev givet som en cocktail med 3% ramsløg og 3% tyttebær. 
  • Ramsløg indeholder store koncentrationer af allicin, der giver ramsløg den karakteristiske lugt af hvidløg. Tyttebær indeholder organiske syrer, der skaber et surt miljø i mave-tarmkanalen, så bakterierne ikke kan formere sig og forårsage diarré. 
  • Pilotprojektet er gennemført i regi af ICROFS (Internationalt center for forskning i økologiske jordbrugs- og fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra GUDP (Grøn Udvikling- og Demonstrationsprogram) under Miljø- og Fødevareministeriet. 
  • Læs mere om projektet på icrofs.dk: MAFFRA 

 

 

 

Jordbrug og fødevarer