Naturstyrelsen og planloven spænder ben for skovlandbrug
Planloven og Naturstyrelsens fortolkning af den er utidssvarende, mener ICROFS-forsker Mette Vaarst. Loven fremmer industriel landbrugsproduktion og spænder ben for et nyt bæredygtigt eksperiment med skovlandbrug på Svanholm Gods.
Der er god mening i, at Svanholm Gods vil skabe et skovlandbrug på 11 hektar på godsets jord, mener seniorforsker Mette Vaarst, som arbejder med agro-økologi ved Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Hun er uforstående over for, at Naturstyrelsen med en rigid fortolkning af planloven spænder ben for projektet.
Svanholms planer bliver ellers bakket op af Frederikssund Kommune og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, men Naturstyrelsen har som den eneste gjort indsigelse. Begrundelsen er, at projektet indebærer, hvad der i planlovens forstand er 'spredt bebyggelse i det åbne land' - konkret seks små, bæredygtigt opførte og indrettede boliger på hver 80 kvadratmeter i tilknytning til skovlandbruget. Det undrer Mette Vaarst.
”Planloven fremmer store enheder med monokultur, men jeg mener, det vil være klogere at tænke i samlede systemer, som faktisk kan bidrage til at skabe nogle varierede landskaber og velintegrerede landbrugssystemer, sådan som skovlandbruget er ét bud på,” siger hun.
Mange fordele ved skovlandbrug
”Hvis man forstår at designe skovlandbruget rigtigt, så er der afgrøder at høste i mange lag og gennem hele vækstsæsonen, lige fra et permanent grønt og spiseligt 'gulv' til frugter og nødder langt oppe i luften. Det kan være en vej frem mod mere lokale og bæredygtige fødevaresystemer og mere attraktive steder at bo som et godt svar på tendensen til at landdistrikterne bliver affolket,” påpeger Mette Vaarst.
”Dertil giver et skovlandbrug foder til dyr og ikke mindst gode levemuligheder i udkanten af skovområder for bestøvere, som er ved at forsvinde fra vores nuværende landbrugslandskaber. Træerne rummer også store fordele for det omkringliggende landbrug, fordi de beskytter mod fordampning og er et godt værn mod storme og ekstreme vejrforhold,” siger Mette Vaarst med henvisning til de uberegnelige vand- og vejrforhold, der ventes at følge med klimaændringerne.
To af svanholmerne bag det planlagte projekt - Esben Schultz og Mira Illeris - driver allerede en mindre skovhave ved Svanholm med 150 forskellige plantearter, der leverer fødevarer eller dyrkes for at binde kvælstof i jorden. Svanholm-projektet skal efter planen omfatte seks samarbejdende minilandbrug, der placeres spredt over de 11 hektar. Det er led i forsøget med at skabe optimale stofkredsløb og minimalt energiforbrug.
Læs artikel om skovhaven i Dagbladet Information