Organic World Congres: Håb for fremtiden - omlægning af en stat kan lade sig gøre i praksis!

Den indiske bjergstat Sikkim har arbejdet for at gennemføre sin økologiske vision siden 2003. Staten er blevet omlagt til økologi. Det kræver et bredt spektrum af målrettede handlinger.

Den afsluttende tale på Verdens-Økologi-kongressen blev holdt af Chief Minister Pawan Chamling fra Sikkim. Sikkim er en indisk bjergstat beliggende i Himalaya-bjergene og med klimaer rangerende fra tropisk til tundra i over 8000 meters højde.

Sikkim formulerede en økologisk vision i 2003 og indførte en politik for, hvordan hele staten skulle blive økologisk. Den første ’action plan’ blev således udformet i 2003, hvor de startede med at udfase brugen af kemikalier og uddanne landmænd. Siden da har Sikkim lavet fem-års planer og har sat en klar governance-ramme op for at fremme økologi.

Visionen var ikke markedsdrevet, men i stedet drevet af et ønske om et sundt miljø, en fremtid for de næste generationer og en sund befolkning. Dette afspejlede en stadigt større bekymring for over-forbrug af pesticider og tab af biodiversitet, og skulle også ses i lyset af de synlige og mærkbare konsekvenser af klimaændringerne. Det var med andre ord økologiens bidrag til samfundsgoder, der var i højsædet og drev omlægningen.

Pawan Chamling var klar i mælet på kongressen: en omlægning af økologi krævede en ramme, som satte reglerne for, hvordan sådan en udvikling kan støttes. De nedenstående 12 punkter fremhævede han som vigtige læringspunkter under processen (de skal læses med det forbehold at de er skrevet ned under talen).

Det var en opmuntrende, livgivende afslutning på en kompleks kongres, hvor økologiens enorme diversitet endnu engang blev en af de fælles oplevelser.

Chief Minister Pawan Chamlings 12 vigtige punkter, når en stat lægger om til økologi:

  1. Regeringen skal tage ansvar for at brugen af kemikalier stoppes
  2. Mad skal ikke produceres på fabriks-landbrug: regeringen skal aktivt støtte at sådanne landbrug ikke oprettes. Som udtalt af Chief Minister Pawan Chamling: ’if we put poison in, we get poison out’.
  3. Aktiv politik for at minimere tab af jord og biodiversitet
  4. Forbyde afbrænding, fx af strå og hvad der er efterladt på markerne
  5. Forbyde brugen af plastik 
  6. Aktiv politik for at bevare træer og skove 
  7. Økonomisk støtte af landmænd i 3 år efter, at de holder op med at bruge kemikalier 
  8. Programmer for at opbygge frugtbarhed i jorden, fx gennem kompost og mulch (jorden dækkes af plantemateriale) 
  9. Opmuntre forskelligartet produktion fx af grøntsager, minimere produktionen af korn og afgrøder som ofte har brug for kemikalie-inputs for at trives 
  10. Øge alles viden og opmærksomhed på hvad økologien gør for at bevare miljøet: ’life saving and earth saving’, og at den såkaldte ’grønne revolution’ gjorde mere skade end gavn 
  11. Regeringen skal tage initiativ til at bevare biodiversiteten også i omgivelsernes og naturens flora og fauna
  12. Omlægning til økologi er en lang proces som kræver regeringens opbakning og aktive støtte. 

Læs mere om initiativet og processen i Sikkim:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Chief Minister Pawan Chamling fremlagde de 12 vigtige handlinger, når en stat omlægger til økologi.

Læs mere om: