Økologisk jordbrug fremmer både jordens frugtbarhed og biodiversiteten

Med de udfordringer, som verden vil møde i forhold til bæredygtig fødevareproduktion, er der brug for radikale innovationer, og økologerne har flere gange vist, at man ved at tænke ud af boksen kan udvikle kommercielle bedriftsformer.

Den 20. april bragte Kristeligt Dagblad en kronik med titlen ”Styrk den bæredygtige dyrkning af landbrugsjorden”.

I kronikken mener Hans Dahm og Søren Ilsøe, at både økologisk og konventionelt landbrug er skamredne kæpheste, mens ”Conservation Agriculture” repræsenterer en nytænkning, som løser en lang række problemer i landbruget. I kronikken omtales en vidensyntese om økologiens bidrag til samfundsgoder.

Vidensyntesen er initieret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), men den bygger på bidrag fra cirka 70 forskere, landbrugskonsulenter og eksperter.

Forfatterne repræsenterer en bred vifte af videnskabelig og praktisk viden inden for både økologisk og konventionelt jordbrug.

Flere af de medvirkende forskere er kendte for at påpege områder, hvor der er behov for forbedring af økologisk jordbrug, for eksempel på klima- og miljøområdet.

I vidensyntesen fremgår det, at økologerne har en udfordring med at undgå kvælstofudvaskning fra de arealer, hvor dyrene går ude - men dyrene går ude af hensyn til dyrenes sundhed og velfærd såvel som for produkternes ernæringsmæssige sundhed, hvilket er faktorer, der også skal tilgodeses i henhold til de økologiske produktionsregler.

Studiet viser imidlertid også, at økologisk jordbrug understøtter mere biodiversitet og fremmer jordens frugtbarhed i forhold til konventionelt jordbrug. De økologiske regler og principper understøtter et samspil mellem en række driftsmæssige forhold (dyrene skal på græs og have grovfoder, derfor opnås bedre sædskifter og dyrevelfærd; ingen pesticider og handelsgødning kræver kløver og andre bælgplanter, hvilket understøtter biodiversitet og forbedrer leveforholdene for bestøverne, som er i kraftig tilbagegang til skade for hele landbruget).

Økologisk jordbrug har været under en konstant udvikling siden den første økologi-lovgivning i Danmark i 1987. Økologerne bruger kritik af svage punkter i driften som inspiration til fortsat at forbedre driftsformerne.  For forskere og mange andre kan økologien opfattes som et fuldskala levende laboratorium med innovative jordbrugere og landbrugskonsulenter, som sammen med forskere udvikler en alternativ vej for fremtidens landbrug.

Med de udfordringer, som verden vil møde i forhold til bæredygtig fødevareproduktion, er der brug for radikale innovationer, og økologerne har flere gange vist, at man ved at tænke ud af boksen kan udvikle kommercielle bedriftsformer, som har en anden balance mellem simpel produktivitet og miljø, dyrevelfærd m.m. end det konventionelle landbrug.

Dette er ikke ensbetydende med, at forskerne opfatter økologien som den eneste udviklingsvej eller et ideologisk projekt. Der foregår andre spændende udviklingsforsøg i dansk landbrug med henblik på at afveje de negative konsekvenser af intensivt landbrug, hvilket også gælder for meget af det økologiske jordbrug i Danmark. Reduceret jordbehandling er et godt eksempel herpå.

Kronikørerne, Hans Dahm og Søren Ilsøe har ret i, at det vil være godt for miljøet, hvis man kan reducere pløjning af jorden til et minimum – især hvis det ikke medfører, at man er nødt til at sprøjte med herbicider for at undgå ukrudtsproblemer. Kronikørerne nævner dog ikke denne udfordring i deres metode:

  • Hvor meget større pesticidforbrug giver deres form for pløjefri dyrkning anledning til, hvilken betydning har det for miljø og biodiversitet, og tager de fat i dette problem i deres metodeudvikling på samme måde, som økologerne tager fat i deres udfordringer?

Da man i økologisk jordbrug ud fra forsigtighedsprincippet ikke anvender pesticider af hensyn til miljøet og biodiversiteten, kan økologer ikke anvende dyrkningssystemet, conservation agriculture, som det praktiseres af Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), som de to kronikører repræsenterer.

ICROFS vil imidlertid gerne støtte forskning, som kan gøre reduceret jordbehandling anvendelig i økologisk jordbrug, så hvis FRDK har samme interesse, kan der måske blive basis for et samarbejde til gavn for miljø og biodiversitet?

ICROFS støtter allerede forskning og udvikling i reduceret jordbehandling i økologisk jordbrug, herunder to europæiske projekter under forskningsprogrammet CORE Organic: FertilCrop og SOILVEG.

Ovenstående kronik blev bragt i Kristeligt Dagblad 2. maj