Økologi-Kongres 2019 - Jorden kalder!

Bliv opdateret med den nyeste viden og deltag i debatter og workshops med branchens mest erfarne specialister. Du får desuden rig mulighed for at udveksle erfaringer kollegaer og dele et godt grin ved årets kongresmiddag.

07.10.2019 | Helene Uller-Kristensen

Kongressen er for alle økologer – nye såvel som erfarne økologiske landmænd, rådgivere, virksomheder, forskere, studerende og folk fra foodservice-sektoren m.fl.

Kort sagt, kongressen er for alle, der interesserer sig for økologi.

Bæredygtig og klimabevidst økologisk fødevareproduktion

Økologien har været inde i en rivende udvikling både fagligt og kommercielt, og vi kan med stor glæde konstatere, at det økologiske areal for alvor vokser. Der bliver flere og flere økologiske landmænd, udbuddet af økologiske fødevarer vokser, og det samme gør de økologiske varers markedsandel.

Samtidig er klima på alles læber, og det er vigtigt, at det økologiske landbrug er med til at løfte sin del af opgaven. Men hvordan gør vi det?

Vi skal hele tiden udvikle os og blive dygtigere, så vi er parate til at imødekomme morgendagens krav til en klimabevidst og bæredygtig fødevareproduktion.

Udover klima og bæredygtighed byder programmet blandt meget andet på den nyeste viden inden for: 

  • økologisk planteproduktion 
  • metoder til optimering af jordens frugtbarhed 
  • hold af økologiske husdyr 
  • recirkulering af næringsstoffer 
  • afsætning af økologiske produkter 

Kongressen byder på 58 spændende møder, hvor forskere, rådgivere, landmænd og andre eksperter formidler den nyeste viden inden for alle produktionsgrene.


> Se hele programmet
> Tilmeld dig her



SEGES Økologi InnovationØkologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer gennemfører kongressen i tæt samarbejde med ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Jordbrug og fødevarer