Økokylling med smag og historie giver merværdi

Selvom Danmark årligt producerer omkring 100 mio. kyllinger, så er kun 1,5 mio. af dem økologiske. Branchen har brug for udvikling, og et af benene, der kan styrke udviklingen, er robuste og aktive racer, der samtidig lever op til forbrugernes forventninger til en økokylling.

12.03.2018 | Kirsten Haug

Med racen Label Skovkylling vil Gothenborg gerne bidrage til at udvikle branchen og tilbyde forbrugerne et unikt produkt, der er tro mod Ø-mærket.

Med racen Label Skovkylling vil Gothenborg gerne bidrage til at udvikle branchen og tilbyde forbrugerne et unikt produkt, der er tro mod Ø-mærket.

Den hyggelige by Them, syd for Silkeborg, er nok mest kendt for ostemejeriet Them Andelsmejeri, der i en årrække har produceret økologiske oste. Nogle få hundrede meter derfra, finder vi gården ’Gothenborg’. Her har Lone Hedegaard sammen med sin mand, Lars, produceret økologisk fjerkræ siden 1995. Det første år producerede Gothenborg 2.000 slagtekyllinger, og nu er produktionen oppe på 12.000 kyllinger samt nogle tusinde ænder, gæs og kalkuner.

Hentede kylling fra England
Lone Hedegaard er én ud af to kyllingeproducenter, der har stillet sin produktion til rådighed for Multichick-projekt, som er koordineret af ICROFS. Projektet har undersøgt, hvordan den danske økologiske produktion kunne udvikles til gavn for erhvervet og for forbrugerne. På Gothenborg undersøgte forskerne fra Aarhus Universitet forskellige racer og deres adfærd.

- I en årrække havde vi Color Yield kyllinger, men vi syntes ikke, de var så nysgerrige, og vi ville gerne producere en kylling, som var noget helt særligt. Vi kiggede derfor ud over Danmarks grænser og til England, hvor vi fandt et lille opdræt med speciale i frilandskyllinger. Herfra købte vi de første Skovkyllinger, som derovre hed ’Norfolk Black’. Det var også på det tidspunkt, vi blev involveret i Multichick-projektet. Vi håbede, at vi med Skovkyllingen kunne bidrage til at udvikle branchen og tilbyde forbrugerne et unikt produkt, der var tro mod Ø-mærket, forklarer Lone.   

Forskel på racer
Hos Lone Hedegaard har Multichick-projektet sammenlignet Color Yield og Skovkyllingen under forskelligt indrettede udearealer og med forskellig beplantning. Og der er forskel på, hvordan de to racer udnytter udearealerne.

- Både Skovkyllingen og Color Yield er langsomt voksende racer, men deres adfærd er forskellig. Skovkyllingen er en nysgerrig fugl og ikke særlig frygtsom, og den tilbringer stort set al sin tid ude i skoven med at søge efter føde. På den måde lever den til fulde op til sit navn, og den troværdighed økologien er så afhængig af. Color Yield kyllingen er en noget mere tilbageholdende fugl, men hvis den går sammen med Skovkyllingen, bliver den ret aktiv og tilbringer megen tid i skoven, forklarer Lone.

Sæsonproduktion og slagtning ved 85-90 dage
Lone Hedegaard har kun produktion i sommerhalvåret, dvs. fra ca. primo april til oktober.  

Lone Hedegaard har kun produktion i sommerhalvåret. Derfor slagter og indfryser hun de kyllinger, hun producerer hen over sommerhalvåret, så kan hun sælge kyllinger hele året- Om efteråret er vejret ofte vådt og koldt, og så vil kyllingerne ikke ud. Jeg synes ikke, vi kan byde kyllingerne at rende rundt i mudder i udearealerne, og hvis de er inde hele tiden, så lever produktionen ikke op til de forventninger, forbrugerne har til en økologisk kylling. Derfor slagter og indfryser jeg de kyllinger, vi producerer hen over sommerhalvåret, og så kan vi sælge kyllinger hele året, uden at det røde Ø-mærke bliver kompromitteret, påpeger Lone Hedegaard.

Hos Lone Hedegaard bliver kyllingerne slagtet efter 85-90 dage på et godkendt slagteri.

- Det er vigtigt ikke at slagte tidligt. Selvom loven tillader at slagte efter 56 dage, så er det dagene efter de 56, at kødet får smag og tekstur – det er jo her det interessante er. Vores kyllinger vejer godt 2 kg efter slagtning og har masser af lækkert brystkød, der smager som en kylling gjorde i gamle dage, påpeger hun. 

Ø-mærket er truet
Samtidig udtrykker Lone Hedegaard stor bekymring for, hvor den økologiske slagtekyllingeproduktion er på vej hen, for de seneste ændringer i branchen med at hæve den daglige tilvækst fra 35 til 38 gram, og detailhandlens krav til deres leverandører om at producere mindre og mere ensartede kyllinger, er ikke godt for dyrevelfærden, mener hun.

- Den økologiske slagtekyllingeproduktion skal leve op til forbrugernes forventninger om god dyrevelfærd. Ser forbrugerne for eksempel mine kyllinger i skov og på grønne kløvermarker, så tror de jo alle økologiske kyllinger lever på den måde. Men det er jo langt fra rigtigt, og når så branchen tager yderligere skridt væk fra de økologiske principper, er jeg bange for, at troværdigheden af det røde Ø-mærke er ved at blive undermineret, påpeger Lone Hedegaard med alvor i stemmen.

Lone Hedegaard afsætter sine kyllinger af egne kanaler og sætter derfor også sine egne rammer for produktionen. 

Muligheder i værdikæden
Lige netop disse problemstillinger har Multichick-projektet også identificeret. For udover udviklingsmuligheder i primærproduktion, har Multichick-projektet også kigget på muligheden for at udvikle værdikæden i branchen. Her har aktører fra de forskellige led givet deres bud på muligheder og begrænsninger for en positiv markedsudvikling for den økologiske slagtekylling.

For selvom økologi hitter hos danskerne, så halter salget af økologisk kylling gevaldigt efter andre fødevarer. Og det kan jo undre, når der er en markant forskel mellem en økologisk og en konventionelt produceret kylling i forhold til adgang til udeareal, race, væksthastighed, foder og belægningsgrad. Samtidig efterspørger danskerne i større grad specialprodukter og lokale varer, der kan opfylde ønsket om fødevarer med mere dyrevelfærd, smag, klimavenlig produktion mv. Derfor er der et potentiale ved at øge tilgængeligheden af økologiske kyllinger gennem alternative afsætningskanaler.

Forbedret kommunikation
I produktionen er der store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig måde. Her er det vigtigt, at den værdi, der ligger i de forskellige produktionsformer kommunikeres ud til forbrugerne, så merværdien ved hver produktionsform bliver helt tydelig. På den måde kan forbrugeren træffe oplyste valg.

Det er også vigtigt at huske på, at den økologiske kylling er den dyreste i køledisken, og dermed har forbrugeren også store forventninger til dens kvalitet. Den skal smage som i ’gamle dage’ og have kødfylde med smag og struktur. Sådanne ændringer kan betyde andre racer end dem produktionen bruger i dag og specialdesignede fodringsstrategier - og dermed også en kompleks omstilling af værdikæden. 

Samlet ansvar i værdikæden
Herudover er der behov for, at alle aktører i værdikæden, heriblandt også supermarkederne, tager ansvar for opbygning af kvaliteten i primærproduktionen. En bedre spisekvalitet i form af bedre tekstur og smag kan igen betyde kyllingeracer med en længere produktionsperiode. Og det konflikter med slagteriernes og supermarkedernes interesser, idet de efterspørger små og ensartede kyllinger. Når fokus er på det, der i manges øjne er et billigt standard produkt, undergraves den kvalitet og det produktionssystem, som producenterne har arbejdet i mange år på at bygge op.

Økokylling med kød på brystet
Arbejdet i Multichick har altså identificeret nogle mulige udviklings aktiviteter, der er ret omfattende men mulige, hvis de enkelte aktører ønsker at fastholde troværdigheden af det røde Ø-mærke, og arbejder i samlet flok for at levere produkter, som lever op til forbrugernes forventninger og til de økologiske principper.

- Med Multichick-projektet har vi fået skabt en del viden om forskellige udviklingsveje, og vi håber, at aktørerne vil arbejde videre med at udvikle den danske økologiske kyllingeproduktion. Der er meget at lære, både af den udvikling andre varekategorier, så som specialøl- og mel, har gennemgået og af de alternative udenlandske produktionskoncepter, som f.eks. de franske Label Rouge kyllinger, der er meget succesfulde. Vi har for eksempel også på det seneste set, at slagteriet Danpo, der står for omkring halvdelen af den danske kyllingeproduktion, arbejder i retning af en mere værdibaseret produktion. Det tror jeg helt klart, er vejen frem for de danske kyllingeproducenter. Han tilføjer:

- Det er vigtigt, at de danske økologiske producenter er i stand til at imødekomme de forventninger, som forbrugerne har til deres kylling, hvis de skal have del i denne markedsudvikling, ellers vil dele af markedet delvist blive overtaget af udenlandske producenter, og det vil være ærgerligt, påpeger Martin H. Thorsøe, postdoc ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, som har stået for værdikæde-forskningen i Multichick projektet. 

Fakta om Gothenborg’s økologiske fjerkræproduktion

  • 12.000 slagtekyllinger, Label Skovkylling og Color Yield 
  • 1.500 gæs 
  • 1.500 kalkuner 
  • 11.000 ænder 
  • Kyllingerne slagtes ved 85-90 dage 
  • Kun produktion i sommerhalvåret 

***

Artiklen er bragt i sin helhed i Økologi & Erhverv den 9. marts 2018. En kortere version kan læses online på Økologi & Erhvervs hjemmeside.

Multichick er en del af Organic RDD 2-programmet, der koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet er gennemført af Institut for Husdyrvidenskab i samarbejde med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

 

 

 

Jordbrug og fødevarer
Tags: Multichick, økologisk slagtekyllingeproduktion, dyrevelfærd, racer