Milde vintre giver pletfrie æbler

De seneste to år har niveauet af æbleskurv ligget lavt. Som frugtavler er det guld værd, når skurven udebliver, men som forsker i æbleskurv må man søge efter årsagen.

25.01.2017 | Akademisk medarbejder Maren Korsgaard, Københavns Universitet, Afdeling for Afgr

Foto: Helene Kristensen

Siden 2012 har jeg fulgt æbleskurven tæt i mit arbejde med udvikling af metoden ”strategisk vanding” mod æbleskurv i projekterne ProtecFruit og FruitGrowth. Jeg har brugt det populære skurvvarslingsprogram Rimpro/Fruitweb og samtidig målt udslyngningen af æbleskurvens ascosporer. Jeg har også vurderet det faktiske angreb af æbleskurv gennem årene, og det har givet overraskende oplevelser.

I 2015 forudsagde varslingsprogrammet 6 seriøse angreb af skurv i foråret, men ved høsttid var flere af æblesorterne alligevel fri for skurvpletter, og selv i den skurvfølsomme sort ’Elstar’ blev kun 22 % frasorteret pga. skurv. I 2016 blev der varslet 2 seriøse angreb af skurv i foråret, men der kom stort set ikke skurv i nogen sorter. I alle årene har den robuste sort ’Rød Aroma’ stort set været skurvfri, og forsøgene udføres i helt usprøjtede æbletræer.

Skurvsvampen har brug for regn

Skurvpletter på æbler skyldes svampesygdommen æbleskurv (Venturia inaequalis).  Svampen overvintrer lige nu på de gamle, visne æbleblade på jorden. I de visne blades skurvpletter er der sporesække med ascosporer. De modner med tiden og bliver klar til at smitte de nye blade under løvspringet.

Når der kommer kraftig regn slynges de sporer, som er modne, ca. 3 mm ud af sporesækken, hvorefter vinden fører dem videre til de nyudsprungne æbleblade. Det sker i Danmark fra sidst i marts, indtil sporepuljen er udtømt sidst i juni. Hvis ascosporerne inficerer de unge blade, udvikles de såkaldte konidiesporer, der smitter videre til nye blade og til frugterne. Denne sekundære smittecyklus findes hele sommeren, blot der er fugtigt nok.

Forklaring på de lave niveau af skurvangreb på Sjælland

En afgørende faktor for årets skurvniveau er mængden af smitstof i foråret. En mild vinter er guld værd for en frugtavler, fordi mikroorganismer og regnorme nedbryder de gamle blade i det milde vejr. En meget mild vinter, som vi bl.a. havde i 13/14, efterlader ikke meget løv tilbage på jorden. En mild vinter visker så at sige tavlen ren, og året begynder med en meget lav risiko for skurv. Vintrene 14/15 og 15/16 var også ret milde, hvilket giver en god forklaring på det lave skurvniveau de seneste år.

Sommeren 2016 var også usædvanlig og ikke særlig gunstig for den sekundære spredning af skurv. I 2016 var der 10 perioder, som kunne give sekundære skurvinfektioner, men ingen af perioderne var meget gunstige for infektion. Var smitten sket i foråret, ville den ikke blive opformeret i særligt stort omfang i sommeren 16. Næsten samme situation havde vi i 2014 og 2015, hvor der i Taastrup kun var 3 perioder i hver sommer, som var meget gunstige for den sekundære smitte af skurv. I årene før var der 6-7 gunstige perioder for sekundær smitte, så de seneste 3 somre har været dårlige set fra skurvens synspunkt.

Lige nu har vi en vinter, der indtil videre har været meget mild, så det lover godt for nedbrydningen af løvet og skurvsmitten. Det giver en god chance for endnu et år med lavt skurvniveau.

Klummen er også bragt i Økologi & Erhverv d. 26. januar 2016


Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS
(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg projektets hjemmeside

Jordbrug og fødevarer
Tags: Organic RDD, ProtecFruit, Maren Korsgaard, økologi, økologiforskning