Du er her: icrofs.dk Nyheder vis

Hyppige slæt i kløvergræs giver højt proteinudbytte

Manglen på økologisk protein er en velkendt udfordring. Udvinding af bladprotein fra kløvergræs kan være en løsning.

27.03.2017 | Postdoc Nanna Karkov Ytting, KU, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Taastrup

Der kan udvindes protein af høj kvalitet fra saft presset af kløvergræsblade. Et højt proteinudbytte kræver, at planterne er saftige, har stor produktivitet og et højt proteinindhold. Derfor er det bedst at høste hyppigt i afgrøder med bælgplanter som f.eks. rødkløver.

Bioraffinerings-processen

Efter høst af kløvergræsset presses saft af den friske biomasse. Denne saft indeholder proteiner af høj kvalitet. Proteinerne udvindes ved at udfælde proteinerne i saften og efterfølgende opkoncentrere dem ved centrifugering.

I projektet OrganoFinery fældes proteinerne ved syrning af saften med mælkesyrebakterier. Restsaften bruges til biogasproduktion og gødning. En forudsætning for en rentabel produktion er store proteinudbytter og lave produktionsomkostninger.

Hyppige slæt giver højt proteinudbytte

Forsøg fra projektet OrganoFinery viser, at både saftudbyttet og proteinindholdet i saften er størst for afgrøder i den vegetative vækstfase. Foreløbige resultater fra ren rødkløver viser for eksempel, at hvis første slæt tages, når afgrøden er vegetativ, udvindes omkring 65 procent af proteinet i saften. Hvis første slæt derimod tages ved begyndende blomstring, falder dette til omkring 50 pct. Hyppige slæt resulterer derfor i, at den største del af proteinerne på marken udvindes. Valget af slætstrategi skal baseres på en afvejning mellem proteinudbytter og høstomkostninger.

Højest udbytte af bladprotein i kvælstoffikserende arter

Der er stor forskel mellem de forskellige arter med hensyn til, hvor stor en del af proteinet i den friske biomasse der kan udvindes. Foreløbige resultater fra forsøgene viser, at de almindelige kvælstoffikserende planter (f.eks. kløver) skiller sig positivt ud. Disse planter har både et højt proteinindhold, og en stor procentdel af det kan udvindes i saften. Således blev omkring 60 - 65 pct. af proteinet udvundet i saften i både rødkløver, hvidkløver og vintervikke.

Til sammenligning lå græsserne meget lavere med ca. 37 pct. for hundegræs og 45 pct. for rajgræs. Vi undersøgte også potentialet i en række urter. Her blev mellem 33 pct. og 57 pct. af proteinet udvundet i saften. Det laveste protein-udbytte fik man med vejbred og den højeste med cikorie.

Frugtbarhed, ukrudt, kulstof og biodiversitet

Kløvergræs i sædskiftet giver typisk øget frugtbarhed i jorden og mindre ukrudt. Derfor er mere kløvergræs i sædskiftet et ønske hos mange økologer. På en bedrift uden kreaturer er det dog ikke altid rentabelt at bruge kløvergræs.

Kan man producere protein fra kløvergræsset, vil det både understøtte den økologiske svine- og fjerkræproducent ved at skaffe mere økologisk protein til markedet, og planteavleren ved at give en indtægt fra kløvermarken.

Det er dog ikke de eneste positive aspekter ved produktionsformen; kløvergræs binder nemlig også kulstof i jorden, og i kombination med produktion af bioenergi vil dette bidrage positivt til klimaprofilen i det økologiske jordbrug. Kløvergræs giver desuden øget biodiversitet på marken og gode levesteder for de gavnlige insekter.

Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Besøg projektets hjemmeside

Klummen blev også bragt i Økologi og Erhverv 23. marts 2017

Jordbrug og fødevarer
Tags: OrganoFinery, Organic RDD 2
99135 / i31