Hvordan undersøger man sundhedseffekten af økologisk kost?

Mange forbrugere forbinder økologiske fødevarer med sundere produkter, da de er fri for tilsætningsstoffer og pesticid- og medicinrester. Ikke desto mindre hører man ofte, at det er vanskeligt at be- eller afkræfte de sundhedsmæssige effekter af økologisk kost – men hvorfor er det egentlig så komplekst?

15.01.2019 | Helene Uller-Kristensen

Forskere ser et forsat behov for mere viden om henholdsvis sundhedsfremmende og sundhedsskadelige indholdsstoffer – og den såkaldte cocktail-effekt. Foto: Helene Uller-Kristensen

Danske og udenlandske undersøgelser viser, at forbrugere, der køber mange økologiske fødevarer, ofte spiser mindre kød og mere grønt. Og mange forbrugere vælger at spise økologisk for at undgå uønskede stoffer i maden såsom pesticider, medicinrester og tilsætningsstoffer. Nogle undersøgelser viser, at økologisk frugt og grønt har en højere ernæringsmæssig kvalitet sammenlignet med konventionelt dyrkede afgrøder, herunder flere mineraler (jern, magnesium, fosfor og zink), vitaminer (C- og E-vitamin) samt en række sekundære metabolitter og planteindholdsstoffer (fenoler og polyfenoliske produkter). Andre undersøgelser dokumenterer, at der er større mængder af omega3-fedtsyrer i økologiske mælkeprodukter end i konventionelle, da økologiske køer går på græs (’Økologiens bidrag til samfundsgoder – Vidensyntese 2015’). 

Spørgsmålet er, hvilken viden forskningen kan smide på bordet i forhold til sammenhængen mellem økologisk kost og sundhed. Og hvordan kan vi få be- eller afkræftet de sundhedsmæssige effekter af økologisk kost?

Det har Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) spurgt professor Charlotte Lauridsen fra Aarhus Universitet og seniorforsker Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet om.

Hvordan måles kostens sundhedseffekter?

»Vi kan nemt måle niveauet af gavnlige såvel som skadelige indholdsstoffer i fødevarer, og vi kan også måle på optagelsen og udskillelsen af stoffer. Men det er straks sværere at undersøge, hvilken effekt det har på menneskers sundhed. Studier med mennesker kan etisk set være problematiske, og de kan være meget omkostningstunge og ressourcekrævende. Det er derfor nødvendigt også at gøre brug af dyremodeller; eksempelvis ved at ekstrapolere fra rotter til mennesker. Ved dyreforsøg er det i højere grad muligt at undersøge, hvordan en specifik kost eller udsættelse for pesticider påvirker forskellige fysiologiske parametre hos dyret. Og det er i højere grad muligt at udsætte et dyr for en kontrolleret belastning og undersøge kostens betydning for udvikling af sygdomme eller andre alvorlige effekter,« forklarer professor Charlotte Lauridsen.

Seniorforsker Sofie Christiansen giver et eksempel fra dyreforsøg:
»På DTU Fødevareinstituttet udfører vi reproduktionsforsøg, hvor vi udsætter drægtige rotter for pesticider og ser på effekter hos ungerne. Pesticider kan testes både enkeltvis og i blandinger for at undersøge, om der er en øget risiko for negative effekter efter flere stoffer samtidig – den såkaldte cocktaileffekt. De drægtige rotter omsætter disse pesticider i kroppen, og nogle af metabolitterne kommer over moderkagen og derefter i fostervandet og modermælken. De kan derfor påvirke det udviklende foster og forstyrre f.eks. sædcelledannelsen, kønsudviklingen og eller hjernens udvikling hos nyfødte. Mennesker og rotter omsætter dog ikke stofferne på helt samme måde, og dette tages med i betragtning, når man fastsætter grænseværdier for indtag af pesticider. Her bruger man såkaldte usikkerhedsfaktorer, der tager højde for artsforskelle og for variationer i menneskers individuelle følsomhed.«  

Hvorfor er det komplekst at undersøge økologiens effekt på menneskers sundhed?

»Det er en kompleks videnskabelig udfordring at undersøge om og hvordan, økologisk kost påvirker menneskers sundhed, idet et givent forsøg skal kunne bekræfte eller afkræfte, at der opnås en forbedret sundhedsstatus, uanset hvilken definition af sundhed, der anvendes. Sådanne målinger er i sig selv vanskelige at gennemføre, især blandt "raske" individer. En yderligere udfordring er, at der er mange andre faktorer end kost (og om kosten er økologisk), der påvirker et individs sundhedsstatus. Nogle eksempler på sådanne faktorer er: Rygning, alkoholindtag og motion,« siger Charlotte Lauridsen og pointerer:

»Vi står med to grundlæggende udfordringer i forhold til at dokumentere, hvorvidt og i hvilket omfang økologisk produktion og økologiske fødevarer påvirker human sundhed: Dels er der behov for klare definitioner af sundhed; dels er der behov for udvikling af videnskabelige metoder og for mere forskning, som er målrettet mod at påvise økologiens effekt på menneskers sundhed.«

Hvad har vi behov for mere viden om?

»En væsentlig forudsætning for at kunne vurdere økologiens bidrag til sundhed er viden om, hvordan økologiske fødevarer adskiller sig fra de konventionelle fødevarer, og der skal være et større fokus på at måle effekten af indholdsstoffer på sundheden. Vi bør indsnævre vores forskningsfokus og gå i dybden med, om økologisk kost kan forebygge visse sygdomstilstande; for eksempel kan nogle typer af inflammations-sygdomme, nedsat forplantningsevne og allergier potentielt skyldes menneskets eksponering over for uønskede kemiske stoffer eller mikroorganismer,« udtaler Charlotte Lauridsen. 

»Mange, både nyere og ældre, pesticider er ikke undersøgt for, om de er hormonforstyrrende, da man først for nylig er begyndt at undersøge hormonfølsomme effektmål i reproduktionsstudier med rotter. Den videnskabelige litteratur viser dog, at mange pesticider virker hormonforstyrrende. Der er blandt andet behov for at undersøge sammenhængen mellem udsættelse for pesticider og effekter i brystvæv og ovarier hos hunrotter samt undersøge, om pesticider påvirker anogenitalafstanden (mellem anus og penis) hos nyfødte hanrotter. Hvis disse effektmål er påvirket, kan det have negative konsekvenser for reproduktionen. Det er også vigtigt at huske på, at mennesker kan være udsat for flere pesticider og andre miljøforurenede stoffer samtidigt, og det bør man tage højde for i vurderingen.« siger Sofie Christiansen og fortsætter:

»Det er velkendt, at det tidligere anvendte pesticid 1,2-dibromo-3-chloropropane (DBCP) anvendt bl.a. i bananplantager kan påvirke sædcelledannelsen hos mennesker.   Undersøgelser har vist, at mænd, der har været udsat for høje niveauer af DBCP i arbejdsmiljøet, enten ingen sædceller har, eller at sædkvaliteten er så dårlig, at de er ufrugtbare. Dyrestudier har vist, at udsættelse for pesticidet under udvikling kan føre til mindre reproduktionsorganer bl.a. testikler samt ændringer i hormonerne - og stoffet er vedvarende i miljøet. Desuden peger større danske undersøgelser på, at der er en øget forekomst af misdannelser og nedsat testikelstørrelse hos sønner af kvindelige drivhusarbejdere.«

Begge forskere konkluderer, at der fortsat er behov for mere viden om pesticiders effekter - samt at man bør tage højde for kombinationseffekter af mange kemiske stoffer og ikke kun se på ét stof ad gangen.  Det gælder i øvrigt også for de potentielt sundhedsfremmende indholdsstoffer i kosten. 


Professor Charlotte Lauridsen er sektionsleder for Institut for Husdyrvidenskab - Immunologi og mikrobiologi, Aarhus Universitet og medforfatter til ICROFS’ vidensyntese 'Økologiens bidrag til samfundsgoder'. 


Seniorforsker Sofie Christiansen er ansat ved DTU Fødevareinstituttet i Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi i Afdelingen for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi.


> Læs også: Forskere: Der er brug for mere viden om, hvordan pesticider påvirker os

Jordbrug og fødevarer