Hønsegården skal være en fryd for øjet

Med 36 små lunde af forskellige buske og træer vil Ingeborg Holm i Brørup lokke sine økologiske æglæggere ud i hele hønsegården. Også nyplantede popler og pil skal få hønsene ud af stalden og mindske udvaskning af kvælstof.

12.01.2018 | Kirsten Haug

Ingeborg Holms Lomann Lite høns går normalt ikke særlig langt ud i hønsegården. Fotoet blev taget en efterårsdag, hvor hønsene fulgte efter Ingeborg længere ud i hønsegården, og så fik de smag for dette grønne område.

I sommerhalvåret står hønsegården i fuldt flor hos den økologiske ægproducent Ingeborg Holm i Brørup ved Vejen, for så har buskene bær og træerne frugter. Og netop de mange bær og frugter er noget hønsene kan lide.

- Om sommeren er her ret smukt med masser af blomster og bær. Specielt hyldebær er hønsene begejstret for. Når jeg plukker bærrene til os selv, så drysser der bær på jorden, og hønsene står på nakken af hinanden for at få fat i dem og andet nedfald, forklarer Ingeborg med et smil.

I hønsegården har Ingeborg også plantet pærer, æbler, kirsebær, kvæde og rønnebær. Og mellem træer og buske har hun sået græs.  

Idéen om lunde i hønsegården
Ingeborg har haft høns i næsten 20 år og startede egentlig med et hønsehus på en bar mark, hvor hun havde stillet halmballer og en gammel vogn, så hønsene kunne søge skjul og komme i skygge. Senere fik Ingeborg den idé, at hun gerne ville dele ud af den store glæde, hun selv havde ved hønsene og derfor ville tilbyde gæster at gå rundt på afmærkede stier i hønsegården og opleve hønsene på tæt hold.

- Med den idé plantede vi lunde med forskellige blomstrende og bærgivende buske og træer. Hønsegården skulle være en fryd for øjet for os, der færdes til dagligt og for publikum, der måtte ønske at opleve en hønsegård indefra. Samtidig skulle beplantningen tilbyde hønsene et spændende udeareal. Men jeg måtte erkende, at det at åbne hønsegården for publikum ville udgøre en stor risiko for smitte med diverse sygdomme. Så den del af planen blev droppet, forklarer hun.

Ingeborg Holm har 9000 Loman lite høns fordelt på tre huse og to folde. Det våde efterår har gjort det svært at undgå sort jord, derfor går hønsene i begge gårde, indtil det bliver mere tørt og den ene fold kan få sået græs og derefter blive lukket af.  

Træer har mange funktioner 
For seks år siden plantede Ingeborg pil i en del af hønsegården. Træerne, som er blevet store, skal nu høstes ned til bunden. Så skyder de igen.

- Piletræer kan blive 3 meter høje i løbet af et år, men vi skal holde dem nede på omkring 1,5 meter, så de er til gavn for hønsene. Vi deltager i forskningsprojektet Green Eggs, som Aarhus Universitet står for. I projektet, der er startet for nyligt, vil forskerne undersøge om piletræerne kan mindske kvælstofudvaskningen i hønsegården ved at udnytte næringsstofferne til egen vækst. Bladene fra piletræerne skal så tildeles hønsene som beskæftigelsesmateriale og grovfoder. Det bliver spændende at følge, forklarer Ingeborg.

Pileskoven, som Ingeborg plantede for 6 år siden, skal skæres ned, så den kan skyde igen og indgå i forskningsprojektet Green Eggs.

 

Ingeborg har også plantet popler med seks meters afstand i en del af hønsegården. Om sommeren har træerne store kroner, der giver hønsene et godt dække fra rovfugle.

Det våde efterår er en udfordring, det lægger hun ikke skjul på. Så under poplerne har hun lagt halmballer ud, som hønsene pikker i.  

Vejret påvirker adfærd
Hønsenes adfærd afhænger af vejret, har hun opdaget. Hvis det er gråvejr og ikke for blæsende, så søger de ud, men hvis der er stærkt solskin bliver de inde.

Ingeborg vurderer, at hun får omkring to tredjedele ud i hønsegården, når hun kl. 7.30 åbner portene til stalden, mens en tredjedel bliver inde.

 

Struktur i hverdagen giver ro
I stalden har hun en god ventilation, strøelse på gulvet og sandkasser i midten. Og flere gange om dagen strøer hun korn ud i strøelsen. 

- Vi kalder det ’slik’, og hønsene bliver beskæftiget. De får også ensilage og skaller. Jeg vil gerne have, at de ikke kører lige på grænsen, for så kan de bedre holde sig pæne og producere æg af god kvalitet. Vi får også plantet noget aktivitet i huset, så de ikke laver numre. Jeg lægger også vægt på, at de skal have struktur i hverdagen, for så er flokken mere rolig, siger hun.

Ingeborg Holms Lomann lite er gode til at lægge æg i redderne, så hun ikke får så mange gulvæg

Ingeborgs høns har en meget flot fjerdragt og ingen antydning af fjerpilning. Hun fortæller, at de første år med høns var en udfordring pga. fjerpilning, men at ægproducenter har fået mere styr på den del af produktionen, og at racerne også er blevet mere robuste.

- Mit indtryk er, at de færdes lidt i små flokke. De lægger æg i de samme reder hver gang, og de virker som om, de har et indbygget GPS-system og instinktivt finder vej. Jeg er altid spændt på at starte et nyt hold op. Holdene er forskellige, så det er altid spændende at finde ud af, hvordan de opfører sig, trives og lægger æg. Det er sjovt, fortæller hun.  

Forskel på racer
Ingeborg havde i en årrække Hyline høns, som hun var glad for, fordi de brugte hele hønsegården, men de gav mange gulvæg og dermed et stort arbejde og spild.

- Nu har jeg Lomann lite. De er smadder gode til at sidde på pind, men ikke så gode til at gå langt ud i hønsegården og bruge hele arealet. De giver også mange æg i redderne, så jeg slipper for så mange gulvæg. Lomann lite er efter min opfattelse ikke så nysgerrig, og den er lidt frygtsom. Derfor holder den sig lidt tættere på hønsehuset, forklarer hun.

Ingeborg har en sjælden evne til at få hønsene til at følge efter sig rundt i hønsegården, mens de ’snakker’ til hende, og hun snakker til dem – og det er en fryd for øjet.  

***

En tilsvarende artikel er bragt i Økologi & Erhverv den 12. januar 2018.

Green Eggs-projektet har fået tilskud fra GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet. Det gennemføres af Institut for Husdyrbrug ved Aarhus Universitet, Ålborg Universitet, DLG, SEGES og ægproducent Ingeborg Holm. 

 

 

Jordbrug og fødevarer
Tags: Green eggs, økologisk ægproduktion, hønsegård, udeareal, kvælstofudvaskning, beskæftigelsesmateriale