Gode perspektiver for rækkedyrkning i økologisk planteavl

Rækkedyrkning vinder stadig større indpas i økologisk planteavl, og dyrkningsformen giver en række fordele i forhold til udbytte, kvalitet og ukrudtsbekæmpelse. Rækkedyrkning har dog stadig sine udfordringer.

31.08.2018 | Jørgen E. Olesen

På Økologi-Kongressen i 2017 blev resultater om rækkedyrkning fra Organic RDD-projektet RowCrop præsenteret. Projektet har gennem fire år afprøvet et dyrkningssystem, hvor kornet dyrkes på øget rækkeafstand (25-30 cm). Der radrenses mellem rækkerne i foråret (1 eller 2 gange). Efter sidste radrensning sås en efterafgrøde i rækkemellemrummet, og efter høst af afgrøden radrenses der igen, men denne gang mellem rækkerne af efterafgrøde. 

De gode resultater fra forsøgene kan være anderledes i praksis. Vi spurgte derfor deltagerne ved vores session på Økologi-Kongressen om deres erfaringer med rækkedyrkning og deres syn på udviklingsmulighederne. 

Erfaringer med rækkedyrkning og radrensning

Der er enighed om, at rækkedyrkning giver højere og mere stabile udbytter samt et højere proteinindhold i kornet. Det er dog svært at udnytte systemet i vintersæd på tung jord, og der må ikke være mange sten i marken. Forudsætningen er, at der er en tilstrækkelig kapacitet til radrensningen, så den kan foregå rettidigt. 

Rækkedyrkning og radrensning giver mindre ukrudt. Systemet kan formentlig især være med til at forhindre, at rodukrudt vokser sig til et stort problem. Hvis der alene er tale om meget frøukrudt, vil systemet have en god effekt, men det vil ikke kunne redde et areal med kvik. Ved et stort ukrudtstryk skal rækkedyrkningen kombineres med høj udsædsmængde. Blindstrigling i kombination med radrensning vil kunne være en fordel i situationer med meget frøukrudt. 

Der ses gode erfaringer med etablering af undersået efterafgrøde efter sidste radrensning, men det kræver regn på det rigtige tidspunkt, og såteknikken skal tilpasses jordtypen. Hvis forholdene er gode, giver det gode muligheder for at etablere både græs og kløver. 

Generelt er der ikke problemer med at tilpasse rækkedyrkningssystemet til de økologiske dyrkningssystemer, men rækkedyrkningen er mindre nødvendigt på kvægbrug. Jordtypen betyder meget for, hvor let systemet er at bruge, og stiv lerjord er værst, da mulighederne for radrensning bliver meget vejrafhængigt. 

Behov for udvikling af maskiner

Der er behov for udvikling af maskiner til radrensning, som kan håndtere arealer med stub og halmrester, således at halm ikke slæber efter skærene. Dette er særligt afgørende ved radrensning mellem rækker af efterafgrøde i efteråret. Der mangler dog stadig dokumentation for, at denne radrensning har en god effekt på rodukrudtet. Desuden er der brug for udvikling af såteknik på radrenseren for at sikre god etablering af efterafgrøderne. 

Brug af rækkedyrkning kan mindske brugen af ploven, men det er næppe muligt at droppe den helt endnu; hertil kræves bedre teknik til ukrudtsbekæmpelse og til at afslutte efterafgrødernes vækst i foråret.

Klummen er også publiceret i Økologi & Erhverv 30/08 2018


Besøg RowCrops hjemmeside


Projektet ROWCROP er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS
(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Jordbrug og fødevarer
Tags: RowCrop, Jørgen E. Olesen, rækkedyrkning, radrensning, økologi