En vellykket afgrøde er den bedste ukrudtsbekæmpelse

Der er ikke meget brug for stål mod ukrudt i marken, så længe salgsafgrøderne er vellykkede, og sædskiftet i øvrigt er sat godt sammen. Det er i hvert fald Per Rytter Andersens erfaring.

24.11.2017 | Bo Melander, Aarhus Universitet

I marken hos Per Rytter Andersen: Efterafgrøde bestående af selvetableret kløvergræs

Når afgrøden etableres godt og tilbydes de bedst mulige vækstvilkår, er man kommet langt i kampen mod ukrudt. Den erfaring har Per Rytter Andersen gjort sig gennem 22 år som økologisk mælkeproducent på Hobroegnen.

Per Rytter Andersen har stillet marker til rådighed for en større nordeuropæisk undersøgelse af forekomsterne af ukrudt i økologisk vårsæd. I alt seks lande deltager: Finland, Sverige, Tyskland, Polen, Letland og Danmark. Undersøgelsen er en del af Core Organic Plus projektet PRODIVA (http://coreorganicplus.org/research-projects/prodiva/).

Projektet fokuserer på betydningen af en mangfoldig afgrødedyrkning for forekomsten og undertrykkelsen af ukrudt. Antagelsen er, at mangfoldighed er godt mod ukrudt, men mangfoldigheden kan have flere elementer end blot forskellige afgrøder i sædskiftet. Det kan være artsblandinger, sortsblandinger samt hyppig anvendelse af efterafgrøder.

Per dyrker ca. 250 ha, hvoraf 150-170 ha årligt er kløvergræs til de 140 malkekøer plus opdræt. Sædskiftet kan typisk være: 3-4 år med kløvergræs - havre med rajgræs som efterafgrøde - evt. rug eller vinterspelt - vårbyg med kløvergræsudlæg - 3-4 års kløvergræs igen osv. Altså en betydelig andel kløvergræs som er med til at holde mængden af frøukrudt nede, foruden at tidsler hæmmes betragteligt i kløvergræs til slæt. Når Poul Rytter Andersen skal pege på sine væsentligste ukrudtsproblemer, er det ikke frøukrudtet og tidslerne, der fylder, men derimod skræpper. De er stadig en udfordring, bl.a. fordi jorden ikke forstyrres i de relativt lange græsmarksperioder. Pers marker i undersøgelsen var blandt de reneste, uden større forekomster af ondartede ukrudtsarter.

Foruden det gode sædskifte er det lidt overraskende, at Per fremhæver sin konsekvente udsættelse af såtidspunktet for korn som værende en væsentlig forklaring på det gode management af ukrudtet. Såtidspunkterne for både vårsæd og vintersæd udsættes med otte til fjorten dage i forhold til det anbefalede for egnen. I vintersæd giver det god mening, da ukrudtets fremspiring bliver mindre og senere i den koldere jord. I vårsæden bliver ukrudtsfremspiringen ikke mindre med en udsættelse af såtidspunktet, men afgrøden spirer hurtigere frem og vokser hurtigere og kraftigere end ved tidlig såning. Jorden er varmere og kvælstofminiraliseringen mere fremskreden, hvilket giver afgrøden en bedre start i forhold ukrudtet. Undertrykkelsen af ukrudtet bliver i sidste ende bedre end ved tidlig såning. Det har også hjulpet meget, at kornet kan gødskes med mangan, som er med til at styrke væksten.    

Ganske vist har Per en strigle, men den bruges kun i vårsæden til blindharvning og til ’beluftning’ af græsmarkerne. Ploven spiller også en rolle især i forhold til rodukrudt, og der pløjes først lige før afgrøden sås, hvilket om foråret især vil hæmme ager-svinemælk og tidsler.

Per benytter sig også af efterafgrøder, ofte bestående af et selvetableret dække af kløvergræs, da den store andel kløvergræs i sædskiftet efterlader en del kløver- og græsfrø. Artsblandinger som byg:ært anvendes undertiden til helsæd, men uden at det har nogen mærkbar effekt på ukrudtet. Det samme gælder sortsblandinger af vårbyg. Det er i hvert fald ikke forventningen om en bedre hæmning af ukrudtet, der motiverer Per til at anvende op til fire sorter i en blanding. Her er argumenterne nedsat sygdomsangreb og mere stabile udbytter, fordi sorterne komplementerer hinanden.        


PRODIVA er et EU-projekt, finansieret via ERA-nettet CORE Organic Plus, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP.  


Besøg PRODIVAs hjemmeside

Jordbrug og fødevarer
Tags: PRODIVA, CORE Organic Plus, Bo Melander