I økologisk svineproduktion kastreres hangrise lige som i konventionel produktion for at undgå ornelugt, selv om det ikke er optimalt i forhold til dyrevelfærden. Mange økologiske svineproducenter vil gerne undgå kastrering, og derfor har forskningsprojektet NO-CAST (Organic RDD) undersøgt, om det kan lade sig gøre at begrænse ornelugten hos hangrise, og dermed sikre en lav frasortering på slagteriet, selv om man ikke kastrerer.

Projektet har vist, at det er muligt begrænse problemerne med ornelugt ved at ændre fodringen få dage før slagtning og ved at reducere slagtevægten, men der skal stadig frasorteres for mange hangrise på grund af ornelugt.  Derfor kan man stadig ikke opnå fuldt så gode økonomiske resultater uden kastrering som med.

Cikorie og korn

På basis af projektets resultater kan vi anbefale, at hangrisene få dage før slagtning fodres med et fodermiddel, som sænker niveauet af skatol i kødet markant. I NO-CASTs forsøg blev der fodret med henholdsvis tørret cikorierod og korn fire dage før slagtning. Begge dele resulterede i et markant lavere skatoltal

Niveauet af den anden komponent, der bidrager til ornelugt, androstenon, kunne også reduceres, men her var det en markant lavere slagtevægt, der gjorde udslaget.

Ti scenarier undersøgt

I forsøget tog vi udgangspunkt i en typisk dansk økologisk slagtesvineproduktion med en slagtevægt på 85,7 kg, og en indsættelsesvægt på 30 kg. Økonomien blev beregnet som et gennemsnit per produceret han/galtgris og per stiplads per år. Derefter analyserede vi ti forskellige scenarier med varierende slagtevægt, slutfodring  og frasorteringsniveau i forskellige kombinationer og beregnede de økonomiske konsekvenser af hvert scenarie.

Overordnet set var der et markant lavere dækningsbidrag ved produktion af hangrise sammenlignet med produktion af galtgrise både per gris og per stiplads. Den afgørende faktor for økonomien er frasortering som følge af ornelugt.

Med en frasorteringsgrænse på 2 µg/g androstenon og 0,250 µg/g skatol var der en frasorteringsprocent på næsten 60 pct., og dermed var der ingen økonomi i produktion af økologiske hangrise slagtet ved 86 kg (slagtevægt). Frasorteringen reduceres væsentligt ved at reducere slagtevægten til 61 kg, men det resulterer i en markant lavere værdi af slagtekroppen.

På baggrund af resultater fra NO-CAST kan vi forvente, at fodring med cikorie i forhold til korn vil sænke frasorteringen yderligere, men stadig med et væsentligt lavere dækningsbidrag end ved produktion af en galtgris ved normal slagtevægt.  

Når frasorteringsgrænsen var på 1 µg/g androstenon og 0,250 µg/g skatol kom frasorteringsprocenten op på 80 i demonstrationsforsøget, og der var således heller ikke økonomi i produktion af en hangris slagtet ved 86 kg under disse forudsætninger. Frasorteringen reduceres væsentligt ved at reducere slagtevægten til 61 kg, men er stadig for høj til at få økonomi i hangriseproduktionen.  

Fortsat lavere DB

På trods af en bedre fodereffektivitet og en højere kødprocent kan produktion af økologiske hangrise altså ikke konkurrere med produktion af galtgrise i økologisk svineproduktion rent økonomisk. Dertil er frasorteringen for stor. Den kan reduceres markant ved at fodre med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og reducere slagtevægten med 25 kg, men det kan ikke fuldt ud kompensere for værditabet som følge af en lavere slagtevægt.

Det er dog værd at bemærke, at den test, som bruges til at bedømme ornelugten med, har afgørende indflydelse på frasorteringen. Ved lugttest – den såkaldte human nose metode - frasorteres færre grise, og der opnås et positiv dækningsbidrag for alle scenarier.

Jan Tind Sørensen er professor og leder af Institut for Husdyrvidenskab, Epidemologi og management ved Aarhus Universitet, Foulum.

Læs en udførlig gennemgang af forsøget i DCA-rapport nr. 59