Danske økologiske slagtekyllinger har stadig en lav markedsandel - mindre end én procent - selv om produktionen har udviklet sig positivt siden 2014. Skal afsætningen blive bedre i fremtiden, er der brug for både forbedringer i den eksisterende produktion og for helt nye, alsidige og bæredygtige produktionsystemer.

I forskningsprojektet Multichick arbejder vi derfor på at udvikle nye funkionelle produktionssystemer, hvor kyllingeproduktion bliver kombineret med produktion af træ og energiafgrøder. Dermed kan man både reducere udvaskning af kvælstof fra kyllingernes udearealer, udnytte arealet bedre og sikre bedre dyrevelfærd. Vi vil identificere både barrierer og muligheder i hele kæden fra jord til bord og komme med forslag til, hvordan den økologiske kylling kan blive et attraktivt højværdiprodukt for forbrugerne, og endelig vil vi se på, hvordan man kan etablere alternative afsætningsnetværk.

Sorte kyllinger i skoven

Nye genotyper med langsommere tilvækst kan være en vigtig kilde til forbedring. Man bør vælge typer, som er mere aktive og udviser fødesøgningsadfærd, så de kommer længere væk fra husene end kyllinger typisk gør i dag. Dermed bliver risikoen for trædepudesvidninger mindre, kyllingernes knogler bliver styrket, og det giver alt i alt bedre velfærd. Samtidig vil alternative genotyper resultere i differentierede produkter, som både ser anderledes ud og smager anderledes end konventionelle kyllinger. 

Et bud på en sådan ny type slagtekylling kan være Norfolk Black, som blev afprøvet med gode resultater i Gothenborg slagtefjerkræproduktion i sommeren 2015. Kyllingerne havde adgang enten til kløvergræsmarker med forskellige urter eller til et skovbryn, og observationer viste, at de var meget aktive gennem produktionsperioden. Kyllingerne med adgang til skovarealer benyttede det meget.

De kyllinger, der gik på kløver/urtemarken var også aktive, men primært i morgen- og aftentimerne, hvor kyllingerne generelt brugte en stor del af udearealet. De ”afgræssede” tydeligvis vegetationen og åd frø fra forskellige ukrudtsplanter. Analyser af kro og kråse på udvalgte kyllinger vil vise, hvilke planter og frø, kyllinger har ædt.

Nye foderstrategier

I Multichick afprøver vi også nye fodringsstrategier dels i eksisterende systemer, dels i alternative systemer som på Gothenborg, hvor kyllingerne har adgang til skov. På tværs af systemerne udvikler vi desuden konceptfoder med en høj andel af danske råvarer. Foder, som er optimeret efter den specifikke genotypes næringsstofbehov, kan forebygge en høj kvælstofbelastning i kyllingernes nærmiljø, og det kan mindske risikoen for dårlige trædepuder.

I 2016 gennemfører vi på Aarhus Universitet et forsøg med langsomvoksende slagtekyllinger i et agro forestry system med adgang til et udeareal med energipil og græs med forskellige urter. Vi forventer, at det varierende udeareal vil stimulere kyllingernes fødesøgningsadfærd og bidrage med næringsstoffer til deres foder.

MultiChick er et Organic RDD 2 projekt koordineret af ICROFS og finansieret af midler fra Den Grønne Udviklings og Demonstrationspulje, GUDP.

Læs mere på projektets hjemmeside